Midttrafik app lukker 31. marts 2026
In English
31. marts 2026 er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Du kan i stedet vælge mellem de to landsdækkende apps Rejsebillet og Rejsekort-appen.
Husk at bruge dine sidste klip
Du kan ikke længere købe klippekort og PendlerKlip.
Hvis du stadig har klip tilbage, skal du huske at bruge dem. Det kan du gøre til og med 31. marts 2026.
Refusion af klippekort og PendlerKlip
Hvis du ikke når at bruge alle dine klip, kan du fra 30. marts få dem refunderet til den pris, du har givet for dem.
Vi laver en formular her på siden, som du skal udfylde for at få pengene retur.
Billetanbefalinger
Hvis du stadig bruger Midttrafik app, skal du skifte til en af de to landsdækkende apps Rejsebillet eller Rejsekort-appen
Valget afhænger af, hvilken billet du køber:
Hvis du ønsker at fortsætte med at købe enkeltbilletter, skal du bruge Rejsebillet-appen
Hvis du ønsker et billigere alternativ, kan du vælge Rejsekort-appen. Allerede fra første tur er billetten billigere end en enkeltbillet. Herudover får du automatisk får 20% rabat midt på dagen, om aftenen og i weekenden - og du kan optjene mængderabat.
Hvis du har været vant til at købe klippekort i Midttrafik app, anbefaler vi, at du i stedet bruger Rejsekort-appen
Prisen på Rejsekort-appen er den samme som prisen på klippekort. Herudover får du automatisk 20% rabat midt på dagen, om aftenen og i weekenden - og du kan optjene mængderabat.
Hvis du plejer at sende klip til dit barn, kan du i stedet oprette dit barn i Rejsekort-appen.
Hvis du er vant til at købe PendlerKlip i Midttrafik app, anbefaler vi, at du undersøger, om pendlerkort i Rejsebillet-appen kan betale sig for dig.
Med et pendlerkort får du fri rejse til en fast pris inden for det område, du vælger.
Du kan også undersøge, om DSBs Pendler20 er et godt alternativ til dig.
Har du brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kontakte Midttrafik Kundecenter