Midttrafik benytter to typer trappemaskiner med henholdsvis hjul eller larvefødder. Det er ikke muligt at vælge mellem de to typer. Alle vogne har transportkørestole, der kan benyttes i begge typer trappemaskiner, dog kræver det, at du selv kan flytte dig fra egen kørestol til transportkørestolen.
Selvom ovenstående er opfyldt, er det ikke en garanti for at Midttrafiks handicapkørselsordning kan gennemføre transporten. Der kan være individuelle forhold der bevirker, at en sikker og forsvarlig befordring med trappemaskine ikke er mulig. I disse tilfælde vil turen ikke blive gennemført og såfremt der er tale om et problem på en besøgsadresse, vil du blive kørt retur.
Er du i tvivl om netop din trappeopgang kan betjenes med trappemaskine, bedes du kontakte Flextrafiks administration på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 1).