Jobopslag fra busselskaber

headline here
Buschauffør hos Arriva

Arriva har jævnligt brug for nye buschauffører i både Stilling, Djursland, Randersområdet og Odder. Vi søger chauffører, der yder god service og giver vores kunder en god oplevelse. Det kan være i Rotationsjob, almindelig ansættelse på fuld tid, flexjob eller som timelønnet afløser.

En betingelse for ansættelse er at du har gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring bus, opdateret EU bevis og en ren straffeattest. For en stor del af ruterne er der også krav om førerkort.

Har du ikke erhvervsmæssig personbefordring bus, så kontakt os alligevel hvis du er interesseret.

Hvad kan Arriva tilbyde dig?

Arrivas vision er: ”De bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik”. Vi bringer vores kunder sikkert og behageligt frem og skaber værdi og mobilitet for den enkelte og samfundet. Vi er en attraktiv arbejdsplads for alle, der vil være med til at skabe de bedste rejseoplevelser og forstår vigtigheden af at være imødekommende over for vores kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Vi tænker langsigtet og går forrest med nye initiativer, der skaber udvikling og vækst i den kollektive trafik.

Vi sætter pris på positive og stabile medarbejdere. Vi står sammen om at gøre Arriva til en attraktiv arbejdsplads og udviser arbejdsglæde i en travl hverdag. Vi sætter pris på at være en mangfoldig arbejdsplads, og er opsatte på at sikre os alle et godt liv med Arriva.

Lønnen følger overenskomst for området, som en del af det får du også medregnet din anciennitet.

Lyder jobbet som noget for dig, så besøg arriva.dk og send os din ansøgning, her kan du også læse mere om Arriva.

Du kan også sende din ansøgning direkte med kopi af dine beviser tiltab@arriva.dk eller med post til:

Arriva Danmark A/S 
Niels Bohrsvej 26, Stilling
8660  Skanderborg

Vi ser frem til at høre fra dig.

headline here
Buschauffør hos AarBus

AarBus ansætter med jævne mellemrum nye chauffører og hører altid gerne fra interesserede ansøgere. Der er mulighed for ansættelse på fuldtid eller som afløser hos os. 

Du skal være positiv og stabil, have fokus på service og kvalitet og have lyst til at omgås mange mennesker – og så skal du kunne fremvise en ren straffeattest.

Vi tilbyder

Vi tilbyder gode løn- og arbejdsforhold, gode kolleger og en selvstændig og udfordrende hverdag.

Vi har faste vagtplaner og ingen tvungne delte vagter. Buschauffører i AarBus har desuden ca. 2 ugers afspadsering/holddriftstimer udover almindelig lovbestemt ferie. Har du erfaring som buschauffør med rutekørsel, kan du få op til 4 års lønanciennitet oveni. Er du interesseret i at vide vores lønforhold og pensionsordning, kan du se det på vores hjemmeside.

Har du ikke erhvervskørekort til bus – så kontakt os alligevel.

Interesseret?

Er du interesseret i jobbet kan du kontakte vores hovednummer på tlf. 72 40 99 00 og blive stillet om eller skriv en mail til aarbus@aarbus.dk

AarBus er en selvstændig del af det regionale trafikselskab Midttrafik og varetager al kørsel af bybusser i Aarhus Kommune.

Læs mere om AarBus og jobbet som chauffør

headline here
Buschauffør hos Todbjerg Busser

Todbjerg Busser søger jævnligt nye medarbejdere til den eksisterende stab af gode medarbejdere. Pt. udfører selskabet kørsel i Aarhus, Gjern, Silkeborg, Grenaa, Ebeltoft samt flere andre steder på Djursland.

Hvis du skulle være interesseret i et spændende job med mange udfordringer og i et firma med mange forskellige kørselsopgave, er du velkommen til at skrive til todbjerg@todbjerg.dk eller sende en skriftlig ansøgning til:

Todbjerg Busser
Sintrupvej 21 B
8220 Brabrand

Har du ikke erhvervskørekort til bus – så kontakt os alligevel.