| Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? |
Midttrafik udfører billetkontrol i busser og Letbane. Under kontrollen er det nødvendigt at vi indsamler personoplysninger om dig. Det samme gælde, hvis du senere klager over en kontrolafgift eller vi skal sende den til inddrivelse. Vi indsamler oplysninger fra følgende kilder: Direkte fra dig, ved opslag i CPR-registeret, Rejsekort & Rejseplan A/S (hvis du bruger rejsehjemmel udstedt af denne) samt andre almindelige offentligt tilgængelige kilder, herunder sociale medier. |
| Hvilke personoplysninger vi behandler og vores retsgrundlag |
Midttrafiks udstedelse af kontrolafgifter og behandling af klagesager er omfattet lov om trafikselskaber §29. Vi behandler flg. oplysninger om dig: almindelige personoplysninger: navn, kontaktoplysninger, fødselsdag, oplysning om din rejsehjemmel, legitimation, evt. foto af din legitimation samt tid og sted for din rejse. Hjemmel: Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Oplysning om strafbare forhold: Hvis vi vurderer, at der er sket snyd med kort og billetter, eller andre forhold i forbindelse med billetkontrol, der kan være en overtrædelse af straffeloven, kan vi indgive politianmeldelse. Hjemmel: Databeskyttelsesforordningens Artikel 10, jf. Artikel 6.1.e CPR-nummer: Vi bruger dit CPR-nummer til at sikre, at vi udsteder kontrolafgiften til den rigtige person. Vi kan foretage opslag i CPR-registeret til kontrol af din identitet og kan stille kontrolspørgsmål til oplysningerne heri. Hjemmel: Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. |
| Hvad bruger vi oplysningerne til? |
Vi bruger dine oplysninger til flg. formål: Udføre kontrol i Midttrafiks busser og Letbane, udstede kontrolafgifter til kunder uden gyldig rejsehjemmel, opkræve betaling og inddrive kontrolafgifter og gebyrer, sagsbehandling af klager over kontrolafgifter, herunder i Ankenævnet for bus, tog og Metro samt analyse og statistik. |
| Er der andre modtagere af dine oplysninger? |
Vi kan dele dine personoplysninger med flg. parter: Gældsstyrelsen, hvis kontrolafgiften ikke betales, Ankenævnet for bus, tog og metro, hvis du klager samt Politiet i tilfælde af strafbare forhold. |
| Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? |
Vi vil opbevare personoplysninger så længe det er nødvendigt til ovenstående formål. Korrespondance og dokumenter opbevares i vores journalsystem indtil disse ikke længere har retlig betydning for Midttrafik, og som minimum indtil disse er afleveret til Rigsarkivet efter reglerne i arkivloven. Oplysninger og dokumenter i relation til opkrævninger og udbetalinger m.v. opbevares som minimum i det aktuelle år + 3 år efter de er betalt, da vi er forpligtet til at opbevare bogføringsmateriale. |