| Hvornår og hvordan indhenter vi dine oplysninger? |
Midttrafik indhenter dine oplysninger, når du udfører dine arbejdsopgaver som chauffør som led i din ansættelse hos et busselskab, der indgår i et kontraktforhold med Midttrafik. Visse oplysninger indsamler vi automatisk via udstyr i busserne, imens andre udleveres til os gennem din arbejdsgiver eller dig selv.
Midttrafik stiller tablets til rådighed for chauffører til brug for billetsalg, realtidsinformation og andre driftsrelaterede funktioner. Enhederne administreres centralt af Midttrafik via et Mobile Device Management-system (MDM).
På enhederne kan der efter godkendelse fra Midttrafik installeres apps, som stilles til rådighed af det enkelte busselskab. Behandling af personoplysninger i sådanne apps sker efter busselskabets egne formål og instrukser. Det enkelte busselskab vil i disse tilfælde være dataansvarlig for behandlingen og skal informere chaufførerne om behandlingen af personoplysninger.
Midttrafik behandler oplysninger, som indsamles i forbindelse med din brug af enheden, herunder logoplysninger, samt ved support, fejlsøgning og fejlretning. Ved fejlrapportering kan Midttrafik få fjernadgang til enheden. Som chauffør vil du altid modtage en besked på enheden, inden fjernadgangen etableres. Fjernadgang anvendes alene til fejlretning og support og foretages ikke, mens bussen er i bevægelse.
ChaufførNet:
Midttrafik behandler de oplysninger, som du selv indtaster i forbindelse med oprettelse af en profil på ChaufførNet, og når du bruger quiz- og spørgsmålsmodulerne på ChaufførNet. |
| Hvilke typer af oplysninger behandler vi om dig? |
Chaufførtablet: Midttrafik behandler oplysninger om brugeradgang, systemanvendelse, tekniske fejl og enhedernes status i relation til de løsninger, som Midttrafik stiller til rådighed og understøtter.
MDM-løsningen giver i særlige tilfælde mulighed for, at Midttrafik kan aktivere enhedens kamera eller mikrofon som led i teknisk fejlsøgning. Dette er ikke en del af den almindelige videoovervågning i bussen. Aktivering af kamera vil altid være synlig på skærmen.
Kamera og mikrofon anvendes ikke til overvågning eller kontrol af dig eller din arbejdsindsats og vil alene kunne aktiveres, hvis det er nødvendigt for at identificere eller afhjælpe en konkret teknisk fejl.
Midttrafik er ikke dataansvarlig for personoplysninger, der behandles i eventuelle apps stillet til rådighed af busselskabet. Sådanne behandlinger er omfattet af busselskabets egen information om behandling af personoplysninger.
Realtid: Når du som chauffør betjener en bus med installeret realtidsudstyr, der kører for Midttrafik, indsamler og behandler Midttrafik oplysninger om dit chaufførnummer og din position.
Videoovervågning: Der er installeret videoovervågningsudstyr i busser, der kører for Midttrafik. Midttrafik behandler i den forbindelse oplysninger om dig, som fremgår af optagelserne fra de videoovervågede områder. Dette kan omfatte almindelige personoplysninger såsom tidspunkt for ophold på det videoovervågede område, strafbare forhold og lovovertrædelser, hvis du udfører kriminelle handlinger på optagelserne, samt følsomme personoplysninger, hvis man via optagelserne eksempelvis kan udlede oplysninger om dit helbred, din religion, din seksualitet, etnicitet eller særlige fysiske kendetegn.
Midttrafik er dataansvarlig for optagelserne i de busser, hvor Midttrafik selv har installeret udstyret. I øvrige busser, hvor busselskabet selv har installeret videoovervågningsudstyr, er det pågældende busselskab dataansvarlig for optagelserne.
Kommunikation med Midttrafik og ChaufførNet:
Midttrafik behandler oplysninger om dit navn, fødselsdato, e-mailadresse, telefonnummer, dit busselskab, eventuelt profilbillede samt de spørgsmål eller kommentarer, du indsender via ChaufførNet.
Midttrafik behandler desuden oplysninger om din quizaktivitet og dine quizresultater. Midttrafik behandler også almindelige oplysninger om dig, når du indmelder driftsforstyrrelser via Midttrafiks systemer.
Uddannelsesopfølgning: I forbindelse med kontraktopfølgning med busselskaber indhenter Midttrafik oplysninger om din uddannelsesaktivitet via det busselskab, du er ansat hos. Dette omfatter blandt andet oplysninger om dit navn, rejsekort-ID, stillingsbetegnelse, ansættelsesdato, hvilke kurser du har deltaget i samt hvorvidt du er faglært. |
| Hvad bruger vi oplysningerne til? |
Formålet med behandlingen af oplysningerne er at sikre en stabil busdrift, et højt serviceniveau samt troværdig trafikinformation til Midttrafiks kunder.
Oplysninger fra chaufførtablets anvendes til drift, vedligeholdelse og support af de systemer, der understøtter billetsalg, realtidsinformation og øvrige driftsrelaterede funktioner. Oplysningerne anvendes desuden til fejlsøgning, fejlretning og it-sikkerhed.
Midttrafik bruger oplysninger fra ChaufførNet til forbedring af Midttrafiks kunde- og chaufførvendte produkter samt til at vedligeholde og forbedre din viden på relevante områder. Hvis du har tilmeldt dig nyhedsbreve, anvendes dine oplysninger også til udsendelse af disse.
Hvad angår videoovervågning, foretages overvågningen til tryghedsskabende og kriminalpræventive formål. Videomaterialet kan anvendes af politiet i forbindelse med opklaring af kriminelle handlinger. |
| Hvad er retsgrundlaget? |
Midttrafiks indsamling og behandling af oplysninger om position, beskeder, hændelser, logoplysninger samt oplysninger relateret til chaufførtablets sker som led i Midttrafiks opgaver som offentligt trafikselskab og er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Midttrafiks lovmæssige grundlag for indsamling af uddannelsesrelaterede oplysninger om dig findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Det lovmæssige grundlag for indsamling og behandling af videomateriale sker med hjemmel i lov om tv-overvågning, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra f og databeskyttelseslovens § 8.
Midttrafiks behandling af oplysninger i forbindelse med ChaufførNet sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at slette din brugerprofil på ChaufførNet. |
| Er der andre modtagere af dine oplysninger? |
I tilfælde hvor der er dokumenteret kriminelle handlinger på videomaterialet, kan materialet videregives til politiet efter anmodning.
Oplysninger vedrørende chaufførtablets behandles kun af autoriserede medarbejdere hos Midttrafik, som har et arbejdsbetinget behov for adgang til oplysningerne.
Midttrafik videregiver ikke oplysninger, der behandles via ChaufførNet. Du skal dog være opmærksom på, at brugere af ChaufførNet kan se dit navn, busselskab samt eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som du offentliggør på platformen. |
| Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger? |
Vi opbevarer dine oplysninger så længe, det er nødvendigt til de formål, der er beskrevet ovenfor, og for at opfylde vores journaliseringspligt.
Spørgsmål og svar på ChaufførNet anonymiseres efter 18 måneder. Du kan til enhver tid slette din brugerprofil på ChaufførNet, hvorefter dine personoplysninger slettes, og dine spørgsmål og svar anonymiseres. |