Bagage, barnevogne, autostole, cykler mm.
Flextur, plustur og flexbus
Hvis du medbringer bagage, skal du oplyse det ved bestilling, så du kan være sikker på, at der er plads i bilen. Medbragt bagage skal ske i et omfang, hvor det ikke er til gene for de øvrige kunder, og hvor pladsforholdene i øvrigt tillader det. Det er gratis at medbringe 2 stk. bagage. Vejer bagagen over 11 kg, skal du selv kunne løfte bagagen ind og ud af bilen.
Hvis du bestiller din tur på Rejseplanen, kan du maks. bestille 1 stk. gratis bagage. Ønsker du at medtage 2 stk. gratis bagage, skal du bestille din kørsel pr. telefon. Det kan du gøre alle ugens syv dage fra kl. 8.00 – 16.00 på tlf. 87 40 83 00 – tast 2.
Det er ikke muligt at medbringe løse iltflasker eller brandbare væsker på turen, fx gasflasker og benzindunke.
Opdateret 6. januar 2026.
Flextur, plustur og flexbus
Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen.
Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.
Flextur, plustur og flexbus
Der kan ikke medbringes cykler.
Du kan medtage et el-løbehjulet/løbehjul, hvis det kan foldes sammen, som normal bagage. Det må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm. Kan el-løbehjulet/løbehjulet ikke foldes sammen, sidestilles det med en cykel og kan ikke medbringes.
Opdateret 20. september 2024