Du kan derfor opleve, at indholdet på siden ser lidt anderledes ud, eller at der er noget, der ikke fungerer helt, som det plejer. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever problemer med indholdet.
Høring: Vil du have indflydelse på de kommende køreplaner?
6. januar 2025
Høring: Vil du have indflydelse på de kommende køreplaner?
Fra 6. - 19. januar 2025 kan du se og kommentere på udkast til nye køreplaner, som er gældende fra 29. juni 2025.
Vi har oprettet en informationsside, hvor du hurtigt kan få et overblik over de køreplaner, der bliver ændret ved sommerens køreplanskift den 29. juni.
Til hver køreplan hører en formular, hvor det er muligt at kommentere på de planlagte ændringer. Høringen varer fra 6. januar til og med 19. januar 2025. Høringssiden giver et hurtigt overblik over de ruter, der er ændringer på. Du kan enten søge på din kommune eller på hver enkelt rute. Bemærk at det kun er ruter med væsentlige ændringer fra køreplanskiftet, der er i høring.
Midttrafik giver hvert år køreplanerne et grundigt eftersyn. De nye køreplaner bliver udarbejdet på baggrund af kommunernes og Region Midtjyllands ønsker og krav til nye køreplaner, input og ønsker fra busselskaber, chauffører og kunder samt Midttrafiks erfaring med kørslen. Der kan være ændringer i infrastrukturen, i skolernes ringetider, trafikforhold m.m., som påvirker busserne og Letbanens køretider. Målet er at give kunderne det bedst mulige tilbud inden for den økonomiske ramme.
Høringssvar bidrager til de endelige køreplaner
Alle høringssvar bliver indsamlet og Midttrafik vurderer mulighederne for justeringer. Det er Region Midtjylland og kommunerne, der træffer den endelig beslutning om de kommende køreplaner, når Midttrafik har sagsbehandlet høringssvarene. De endelige køreplaner bliver offentliggjort på midttrafik.dk i maj måned.