Torsdag 11. september kl. 10 åbnes en helt ny type cykelparkering på Odder Station. Borgmester Lone Jakobi klipper snoren, og Midttrafiks direktør Lars Berg fortæller om tankerne bag.
Program for dagen
Taler og officiel åbning kl. 10
Kaffe og rundvisning
Mulighed for at prøve BikePod'en og andre nye tiltag på stationen
Hvad er en BikePod? Og hvad skal den bruges til?
Formålet med BikePod'en er at gøre det nemt og trygt at kombinere cykel og kollektiv trafik. Helt konkret er der tale om en shippingcontainer, som er forvandlet til en moderne cykelstation med:
Overdækning og lys døgnet rundt
Solcelledrift
Plads til alle typer cykler – også ladcykler
Nye låsetyper og videoovervågning
Realtidsskærm med bus-, tog- og letbaneafgange
Odder er første stop for BikePod'en, som skal på en turné rundt i Midtjylland. Om to måneder går turen til Holstebro.