Vil du hjælpe os med at afprøve Basiskortet?
Rejser du med de gule bybusser i Aarhus, og har du ikke mulighed for at rejse med en app, fx Rejsekort-appen, når det fysiske Rejsekort lukker?
Så vil vi meget gerne invitere dig med til at prøve det nye fysiske kort, Basiskortet, som vi afprøver i de gule bybusser i Aarhus fra oktober til december 2025.
Basiskortet er et fysisk kort, som man kan rejse med i hele Danmark fra 2026.
Vi søger 300 kunder, der vil hjælpe os med at afprøve det nye Basiskort.
Vi søger dig, som:
- har brug for et alternativ til Rejsekort-appen - fx hvis du ikke har en smartphone, føler dig digitalt utryg eller af andre årsager ikke kan eller vil at bruge en app, når du rejser
- normalt rejser min. 1-2 gange om ugen med de gule bybusser i Aarhus
- kan bestille et Basiskort på en hjemmeside og tilknytte et betalingskort – eventuelt med hjælp fra pårørende
- har lyst til at besvare et spørgeskema og eventuelt deltage i et interview om dine oplevelser med Basiskortet
I prøveperioden er det ikke muligt at checke medrejsende eller ledsagere ind, betale med MobilePay, faktura eller kontanter. Du kan heller ikke overføre evt. rabattrin fra dit nuværende Rejsekort. Det kan du først, når kortet bliver tilgængeligt for alle i 2026.
Som deltager i prøveperioden får du:
- 40 % rabat på den normale voksenpris i prøveperioden
- Basiskortet til 1 kr. (normalpris 50 kr.)
- God tid til at afprøve og lære det nye Basiskort at kende, inden det fysiske Rejsekort udfases i 2026
- Mulighed for at give os feedback på Basiskortet, inden det bliver tilgængeligt for alle i 2026
Er du klar til at tilmelde dig?
Hvis du gerne vil være med, kan du skrive dig på interesselisten her:
Du modtager en mail fra os med besked, om du er blevet udvalgt som deltager. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt tjekker din mail.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at skrive dig på interesselisten, så kontakt os på tlf. 70 210 230 eller send en mail til midttrafik@midttrafik.dk (Skriv ’Basiskort’ i emnefeltet).
Vi håber meget, at du vil hjælpe os med at prøve Basiskortet.
Venlig hilsen
Midttrafik og Rejsekort & Rejseplan A/S