Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230 (Se åbningstider under Kundeservice)

Skriv til os eller chat med os

Nye tider i kollektiv trafik?

Udspil fra regeringen peger i retning af en fremtid med øget konkurrence fra fjernbusser, et muligt ejerskifte fra region til fælles-kommunalt, sammenlægning af Rejsekort og Rejseplanen m.m. 

Allerede i september 2018 kom regeringen på banen med et udspil til nemmere kollektiv trafik. Og i januar 2019 blev de danske trafikselskaber del af en ny sundhedsreform, da forslaget indeholdt nedlukning af regionerne, som udgør en del af ejerkredsen i de danske trafikselskaber. De nye vinde har rejst en række spørgsmål hos Midttrafik og Trafikselskaberne i Danmark (TiD), der har Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft som frontperson.

Nemmere kollektiv trafik

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets (TRM) udspil omkring nemmere kollektiv trafik i Danmark er blevet vedtaget i Folketinget 28. februar 2019. Udspillet har rejst en række spørgsmål, som Midttrafik og TiD har adresseret til TRM, inden det blev vedtaget.

Fjernbusser
Udspillet lægger op til, at afstandskravet for fjernbusser bliver på 75 km. Der stilles ikke længere krav om, at fjernbusserne skal krydse mindst to trafikselskabers områder på deres rute. Private operatører får hermed mulighed for at tilbyde kørsel inden for det enkelte trafikselskab.

Midttrafik vurderer, at ruten mellem Aarhus og Billund Lufthavn vil være attraktiv for private operatører. Ruten bliver i dag kørt af 912X med overskud. Private operatører har ikke samme public service-forpligtelse, som et trafikselskab, og kan derfor vælge kun at køre afgange med mange kunder. Det betyder dårligere service overfor lufthavnskunderne og et indtægtstab til Midttrafik, som efterfølgende skal finansieres ved reduktion af kørsel på andre regionale ruter.

TiD har rejst ønske overfor TRM om, at afstandskravet bliver hævet til 100 km.  Baggrunden herfor er blandt andet 912X og bekymringen om, at mange nuværende og fremtidige pendlerrejser vil blive overflyttet til fjernbusser, hvilket vil betyde indtægtstab for trafikselskaberne.

Afstandskravet på 75 km er vedtaget i Folketinget.

Udvikling af digitale tjenester
Rejseplanen og Rejsekort skal samles til en organisation og en digital mobilitetstjeneste, hvor kunderne får tilbudt rejseplanlægning, booking, betaling og billettering via samme portal/app.

Midttrafik byder forslaget velkomment. Især i forhold til nye og lejlighedsvise kunder, der med denne service kun behøver en app for at rejse med kollektiv trafik. Det er dog vigtigt for Midttrafik, at tiltaget ikke forhindrer trafikselskaberne i at udvikle regionale løsninger, som fx Midttrafik app, der i højere grad tilgodeser faste kunder og pendlernes behov. Det samme gælder Midttrafik live, der er et her-og-nu værktøj, hvor kunderne kan se bussens færden i forhold til det stoppested, de venter ved. Hvorimod Rejseplanen bedre egner sig til planlægning af rejser.

TRM har bekræftet over for Midttrafik og TiD, at nye og innovative billetmedier ikke må ske på bekostning af de rejsendes frihed til at vælge, hvilken billettype de foretrækker at anvende.

TiD har yderligere rejst en bekymring for, at udviklingsomkostninger til en fælles digital tjeneste på 300-500 mio kr. ikke bliver dækket ind af øgede indtægter, som TRM forudsætter.

Fælles buspassagerrettigheder
Trafikselskaberne skal ifølge udspillet samarbejde omkring fastlæggelse af fælles landsdækkende rettigheder for passagererne.

Midttrafik ønsker mulighed for, at det enkelte trafikselskab kan tilbyde services og forhold, der bygger ovenpå det fælles serviceniveau. Midttrafiks rejsegaranti, hvor kunderne kan få godkendt, at rejsegarantien træder i kraft, inden de bestiller en taxa, er et eksempel på en service, som er unik for Midttrafiks kunder.

TRM har bekræftet over for Midttrafik, at der bliver udarbejdet minimumsstandarder for passagerrettigheder, hvilket giver trafikselskaberne mulighed for at tilbyde et højere serviceniveau.

Mere mobilitet på rejseplanen (MaaS)
Kunderne skal have tilbud om fjernbusser, delebiler, cykler og elektriske løbehjul sammen med den kollektive trafik, når de søger en rejse på rejseplanen. Det vil skabe et mere sammenhængende mobilitetssystem og gøre det lettere for kunderne at komme fra A til B.

Forslaget støtter op om Midttrafiks mobilitetspolitik fra 2018, som netop arbejder for at forene Midttrafiks produkter (bus, letbane, tog og flextrafik) med andre transportformer. Men det skal være overskueligt og let for kunderne at tilgå. Derfor har Midttrafik været i dialog med TRM.

TRM er opmærksomme på, at Rejseplanen ikke skal være et kæmpe udstillingsvindue, men brugbar for kunderne.

Regeringens sundhedsudspil med nedlukning af regioner

Kollektiv trafik spillede i første omgang en birolle, da regeringen fremlagde sit udspil til en sundhedsreform, der indebar lukning af regionerne. Pressens fokus var klar, og man skulle et godt stykke ned i artiklerne for at blive klogere på, hvad der skulle ske med trafikselskaberne.

Selvom sundhedsreformen kun er et udspil, og alt er usikkert i forhold til det kommende folketingsvalg, er det vigtigt for Midttrafik og TiD at bidrage med opmærksomhedspunkter til udspillet inden en eventuel vedtagelse. Midttrafik rejste derfor bekymring omkring de fælles-kommunale ruter på et møde hos TRM 29. januar 2019.

Sundhedsudspillet beskriver kort trafikselskabernes fremtidige rolle:

  • Kommunerne overtager regionernes ansvar for den regionale bustrafik og privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber.

  • Trafikselskaberne overtager regionernes rolle med at planlægge den regionale trafik under direkte ansvar over for kommunerne, som fremover finansierer den regionale trafik.
  • Kommunerne overtager den fulde styring af trafikselskaberne. De eksisterende trafikselskaber vil fremover overordnet set få de samme opgaver som hidtil, men som rent kommunale selskaber.

  • Trafikselskaberne får til opgave at sikre, at der også i fremtiden vil være privatbaner, som vi kender det i dag. Trafikselskaberne vil derfor også fremover modtage statslige tilskud, som skal støtte op om driften af privatbanerne.

  • De regionale busruter vil blive finansieret af kommunerne i fællesskab ved, at de midler, som regionerne bruger på bustrafik, overføres til kommunerne via det kommunale bloktilskud.

Efterfølgende har trafikministeren meddelt i et svar til Simon Kollerup (S) (TRU 318), at Trafikselskaberne vil få udvidet deres nuværende opgaveportefølje, så de i fremtiden skal planlægge og træffe beslutning om omfang og kvalitet af den regionale bustrafik.

Og i et svar til Karsten Hønge (TRU 308) meddeler transportministeren, at trafikselskabernes bestyrelser får ret til at opkræve udgifterne til den regionale bustrafik hos kommunerne, der deltager i trafikselskabet. Dette skal sikre, at der fortsat er midler til regional kollektiv trafik. Regeringens forslag er, at udgiften til den regionale bustrafik fordeles efter indbyggertal til kommunerne som et statsligt tilskud.

Det rejser en række spørgsmål hos trafikselskaberne og TiD. Her er udelukkende gengivet de spørgsmål, der er relevante for Midttrafik.

  • Økonomi – regionale ruter
    Hvordan vil TRM sikre, at trafikselskaberne beslutter regionale net for både tyndt og tæt befolkede egne i trafikselskabernes områder, og at det regionale net ikke bliver besluttet på bekostning af lokale busruter?

  • Fordeling af økonomi
    Hvordan vil TRM sikre, at alle de midler, som regionerne bruger på kollektiv trafik i dag, bliver overført til kommunerne, og at der er penge nok i kommunerne til at fastholde og udvikle den kollektive trafik?

    Hvordan vil TRM sikre, at de tildelte midler bliver brugt på kollektiv trafik, og har TRM taget højde for, at der vil være kommuner, der får flere midler end de har udgifter til og omvendt, hvis regionsmidlerne bliver fordelt efter indbyggertal i kommunerne.

  • Økonomi – lokalbaner
    Hvordan vil TRM sikre finansieringen af lokalbanernes (Lemvigbanen i Midttrafik) fortsatte behov for reinvestering til blandt andet vedligehold, og hvad sker der med trafikselskabernes ejerandele af privatbanerne?

  • Økonomi – Letbanen
    Hvem overtager ejerskab og finansiering af Letbanen, hvis Region Midtjylland ikke længere ejer halvdelen.

  • Patientbefordring
    Skal trafikselskaberne fortsat udbyde og planlægge den siddende patienttransport?

Måtte regionerne blive udfaset på kollektiv trafikområdet, ser Midttrafik positivt på en løsning, hvor trafikselskaberne og deres bestyrelser får ansvaret for omfang og kvalitet af den kollektive trafik, der bliver kørt mellem kommunerne. Midttrafik og TiD følger sundhedsudspillet tæt i forårets forhandlinger og det forestående folketingsvalg.