Endnu et skridt mod grøn omstilling

Der var fokus på grøn omstilling af kollektiv trafik, da knap 100 politikere, embedsmænd og leverandører af kollektiv trafik fra de midtjyske kommuner var samlet til Midttrafiks miljøkonference i Silkeborg 7. februar 2020. Formålet var at drøfte og få inspiration til fremtidens grønne kollektive trafik. Læs uddrag af de spændende oplæg og de emner, der blev diskuteret i den afsluttende paneldebat.

Poul Guldborg var konferencier og styrede dagen med professionel hånd.

Første mand på programmet var Palle Damborg, virksomhedsejer, formand for Fremstillingsindustrien, Formand for DI’s udvalg for Transport & Infrastruktur og medlem i en af regeringens 13 klimapartnerskaber.

Palle Damborg
Palle Damborg pegede på, at alle klimapartnerskaber arbejder ud fra fire ting, der er nødvendige for grøn omstilling:

  • Adfærd
  • Ny teknologi (som vi slet ikke kender endnu)
  • Lovgivning
  • Afgifter

Udledningen af drivhusgasser falder allerede, men der stadig langt til 70 % reduktion. For at komme i mål skal der ske store investeringer i forskning og udvikling. Personbiler er med deres andel af det samlede CO2-aftryk på 58 % den største synder, lastbiler ligger på 13 % og busser/jernbane ligger på 5 %

Kollektiv trafik er interessant for dansk erhvervsliv, fordi det transporterer medarbejdere. Inden for det seneste år har 37 % af virksomhederne forgæves forsøgt at rekruttere medarbejdere. Det er vigtigt for de store virksomheder, som fx Grundfos, at medarbejderne har adgang til god kollektiv trafik. Sådan er det ikke i dag. Mere end 20 % af de beskæftigede inden for private byerhverv i Region Midtjylland har mere end 500 meter til nærmeste stoppested. Konsekvensen er, at 10 % vælger kollektiv trafik fra og køber biler. Det koster samfundet 756 mio. kr. årligt.

Det er også vigtigt, at unge på en erhvervsuddannelse kan komme i skole med kollektiv trafik. 10 % af de unge på erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland har 45 minutters transport med kollektiv trafik og 4 % har mere end en times transport. Det er et problem, når Danmark mangler faglærte arbejdere.

Andelen af familier uden bil i Region Midtjylland er i gennemsnit 27,5 % - så der er kunder nok at tage af.  Erhverv, kommuner og trafikselskaber skal alle bidrage til sammenhæng af trafik, gode stoppesteder, gode skiftemuligheder og sund fornuft.


Niels Buus-Kristensen, forskningsleder og transportøkonom med fokus på samfundsøkonomi og politikanalyser samt transportens miljøbelastning, tog deltagerne videre i fremtidens grønne løsninger.

Niels Buus-Kristensen
Niels Buus-Kristensen er ikke i tvivl. Fremtidens mobilitet er elektrisk, automatiseret og delt. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt det går. Transportsektoren udgør 34 % af CO2-udledningen i 2030, i 2050 kan vi ikke kontrollere udslippet længere. Derfor haster det med at finde fossilfrie løsninger. Transportsektoren har et kæmpe ansvar. Vejtransporten står for den dominerende del af transportsektorens energiforbrug. Som Palle Damborg nævnte, er det bilerne, der tegner sig for det største energiforbrug, mens busser og jernbaner står for en mindre del. Det er ikke muligt at flytte alle over i kollektiv trafik. Hele vejtransporten skal omlægges til vedvarende energi.

Som det er nu, er el den bedste løsning. El kan produceres 100 % som vedvarende energi. Samtidig er prisen på batterier faldet voldsomt de seneste 10 år og udviklingen forventes at fortsætte de næste 10 år. Prognoser for Oslos omstilling til 100 % elbusser i 2028 viser, at el er dyrt i opstarten, men ikke på den lange bane. I Kina kører 99 % af alle busser på el. Der er lavet en elektrificeringsplan for jernbaner i Danmark. Det er kun hovedstrækninger, der batter noget i CO2-regnskabet, mindre ruter betyder ikke noget.

Fremtiden byder på masser af kunder til kollektiv trafik. Vi bliver flere, vi bliver byboere og vi bliver ældre. I Region Midtjylland er befolkningsvæksten størst i øst, og frem mod 2040 vil befolkningen i større grad flytte fra vest til øst. Det giver trængsel i og til/fra Aarhus. Trængslen er dog lille i forhold til København.

Kollektiv trafik bliver udfordret af automatiserede biler. Klimavenlighed og sikkerhed er ikke længere konkurrenceparametre, når alternativet er grønne selvkørende biler. Fordelen med at udnytte tiden i kollektiv trafik forsvinder. Især jernbaner bliver udfordret af selvkørende biler, førerløse busser og højklassede busser, der kører mellem store byer i egen bane med høj hastighed. Selvkørende taxaer vil dominere markedet. Ud fra en samfundsøkonomisk beregning er skinnebåren trafik som fx letbaner godt, hvis der er mange mennesker. I Danmark er kun København stor nok. Andre steder er BRT en bedre løsning, mener Niels Buus-Kristensen.

I fremtiden (inden for 10-20 år) skal kollektiv trafik fokusere på sine styrkepositioner:

  • Mobilitet og bymiljø kan bekæmpe trængsel
  • Mobilitet til alle – robottaxaer kan være en mulighed i landdistrikterne
  • Højklassede hastighedsbusser mellem større byer

Delebaserede selvkørende taxaer og mikromobilitetsløsninger, som fx elløbehjul kan med fordel blive kombineret med kollektive trafik (MaaS).


Inden frokosten fortalte Claus Wistoft omkring knudepunkter, der samler kollektiv trafik og andre vigtige kundefaciliteter, som et redskab til at gøre kollektiv trafik mere attraktiv. Her var der hentet inspiration fra bestyrelsens studietur i Holland, hvor de har oplevet passagerfremgang efter at have investeret i kollektiv trafik, blandt andet ved hjælp af knudepunkter (Hubs). Indlægget blev afsluttet med en præsentation af Hub Midttrafik. 

Efter frokosten, hvor deltagerne havde mulighed for at besøge stande omkring emnerne: Stoppesteder og knudepunkter, fremkommelighed og fossilfrie busser, fortsatte programmet med Jeppe Gaard, kontraktchef hos trafikselskabet Movia.

Læs om stande i det første temanummer 

Jeppe Gaard
I 2019 har Movia sat i alt 76 elbusser i drift sammen med kommunerne Roskilde, København, Frederiksberg, Ballerup og Egedal. Planen er, at alle busser i Movia er fossilfrie i 2030. Jeppe Gaard ser den grønne omstilling som en sikkerhed for adgang til byerne og de kommende miljøzoner.

Movia har vurderet, at biodiesel ikke er grønt nok og er gået skridtet videre til elbusser. Udfordringen er, at elbusser er en dyr løsning, der kan betyde nedlæggelse af buslinjer. De lange udbudstider kolliderer med den hastige teknologiske udvikling. Dertil kommer, at det er en kompliceret proces at opstille ladeinfrastruktur i byrummet.

Dialog med både leverandører og kommuner og forberedelse er vigtig. Ændring af udbud og kontrakter i forhold til kontraktlængde og mindre risikohåndtering for leverandøren kan være en løsning. Fastere binding kan give bedre priser.

Udfordringer med ladeinfrastruktur kan løses ved hjælp af rammeaftaler, hvor leverandøren finder den bedste løsning på markedet, og selv står for etablering, drift og vedligehold. 


Jens Bo Jacobsen, Business Development Direktør hos Arriva Danmark A/S, bekræftede vigtigheden af dialog mellem parterne i det efterfølgende oplæg.

Jens Bo Jacobsen
Jens Bo Jacobsen pegede på el som drivmiddel til busserne i byerne og biogas som drivmiddel til regionalbusser, der kører mellem byerne. Han efterlyser politiske beslutninger om fx elafgifter, så busoperatører og busleverandører får større sikkerhed, når de skal investere i grøn omstilling.

Arriva opfordrer til en hurtig omstilling over længere tid, fremfor en panik-omstilling i årene op til 2030. Jens Bo Jakobsen efterspørger politiske beslutninger om, hvornår vi går i gang, fremfor hvornår vi skal være færdige. Teknologien er velafprøvet og kører uden problemer mange steder i Europa, så det er bare at komme i gang.

Sammenhæng og gode skiftemuligheder skal gøre kollektiv trafik mere attraktiv for kunderne.


Poul Guldborg interviewede herefter Line Røjkjær Rasmussen om forbrugernes incitament til grøn omstilling. Line Røjkjær Rasmussen er forskningsassistent ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig primært med mobilitet og fremme af grøn transportadfærd.

Line Røjkjær Rasmussen
Mere pisk end gulerod er Line Røjkjær Rasmussens bud på at få flere kunder til at ændre transportadfærd. Hendes studier viser, at politiske styremidler som betalingsring, roadpricing og højere parkeringsafgifter sammen med tillokkende styringsmidler som fx nedsatte takster og nedsat rejsetid, vil have den største effekt for påvirkning af forbrugernes transportadfærd. Hendes gennemgang af transporthandlingsplaner med fokus på klima og miljø siden 1990 viser, at der fra politisk side oftere er brugt gulerod i form af tillokkende styringsmidler for at ændre forbrugernes transportadfærd. I samme periode er privatbilismen og vejtrafikken fortsat med at stige. Line Røjkjær Rasmussen foreslog roadpricing og højere parkeringsafgifter som mulige midler til pisk, da Poul Guldborg spurgte ind til det.


Dagens program sluttede med en paneldebat, hvor muligheder og udfordringer i den grønne omstilling blev debatteret. I panelet sad transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), forskningsleder og transportøkonom Niels Buus-Kristensen, Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft, forskningsassistent ved Aalborg Universitet Line Røjkjær Rasmussen og Peter Lanng, administrerende direktør i Keolis og formand for rutesektoren i Dansk Persontransport. Der var afbud fra klimaordfører Anne Paulin (S).

Paneldebat
I debatten var der især fokus på fremtidens drivmidler, politiske garantier omkring elafgifter og tilskud til grøn omstilling, landdistrikternes muligheder og branchens parathed til at komme i gang.

Peter Lanng ser skiftet til emissionsfrie drivmidler som uundgåeligt. Han efterspørger, at der politisk bliver defineret, hvilken spilleplade operatørerne skal spille på. Hvem bestemmer og hvem skal tage risikoen? Han opfordrer til, at operatørernes risiko ved investeringer skal gøres mindre.

Kristian Pihl Lorentzen informerede om, at Venstre støtter op omkring klimaaftalen fra 2019 om nedsættelse af CO2-afgiften med 70 %. Han afventer input fra de 13 klimapartnerskaber og regeringen. Christiansborg er villige til at betale for en merudgift til grøn omstilling. Han vurderer, at politikerne bliver overrasket over prisen og har brug for eksperter til at prioritere, hvad de skal støtte. Pengene er der nu. Spørgsmålet er, hvordan kagen skal skæres.

I debatten var der også fokus på landdistrikterne. Kommunerne har sværere og sværere ved at levere ordentlig kollektiv trafik til især de ældre og børn. Manglen på kollektiv trafik bidrager til, at befolkningen flytter mod de større byer. Claus Wistoft nævnte, at Midttrafik tilbyder Flextrafik allerede i dag, men der er politiske udfordringer omkring forskellige takster i kommunerne. Det giver blandt andet udfordringer i forhold til kørsel til regionssygehusene, hvor borgerne skal betale forskellige priser per kilometer afhængig af, hvilken kommune de rejser fra og til.

Niels Buus-Kristensen opfordrer til smartere Flextrafik-løsninger. Kommunerne skal være mere risikovillige til at lave alternative samarbejder og lade kommunikationsteknologien overtage opgaven. På sigt kan automatisering være en mulighed i landdistrikterne, fx kan en robottaxi hente og bringe børn og ældre.

Der blev efterspurgt støtte til de små kommuner. Den nye teknologi kræver en vis volumen, hvilket er en stor problemstilling for de små kommuner og små vognmand.

En flat rate model til busser, så husstande frit kan bruge kollektiv trafik blev foreslået. Der blev argumenteret for, at der allerede i dag findes flat rate i form af et månedskort. Men det nye kunne være, at alle i husstanden kan benytte samme månedskort.

Alle oplæg havde fokus på el som fremtidens drivmiddel. I debatten blev der efterspurgt andre muligheder. Her blev der nævnt brint, som ikke er konkurrencedygtigt endnu, electrofuel og power-to-X.

Konklusionen blev, at der er brug for en national strategi omkring fremtidens drivmidler, omkring trafikselskabernes rolle og kombinationen af transport on demand og kollektiv trafik. Der skal tænkes helt anderledes end vi gør nu, og kollektiv trafik skal tænkes ind i de nye teknologier.


Claus Wistoft rundede dagen af og takkede for de mange faglige input og deltagernes store engagement. Midttrafik skal nu i dialog med ejerne, Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen og inspirere dem til at sætte Midttrafik i førersædet for den grønne omstilling. Sideløbende vil Midttrafik arbejde for at gøre kollektiv trafik mere attraktiv for kunderne, fx i form af knudepunkter, der forbinder kollektiv trafik med andre transportformer og tilbyder kunderne faciliteter, de kan bruge, når de er på farten. Det kræver målrettede investeringer fra kommuner, region og stat.

Efter dagens program blev der lavet fem korte interviews med Claus Wistoft, Bünyamin Simsek, Jørgen Nørby, Steffen Damsgaard og Peter Lanng