Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230
Hverdage 7.00 - 18.00
Weekend/helligdage 10.00 - 17.00

Skriv til os eller chat med os

Billetter og priser

I Letbanen gælder de samme billetter og priser som i vores busser. Det gør det let at skifte mellem bus og letbane.

Det er vigtigt, at du har en gyldig billet, inden du stiger på Letbanen, ellers risikerer du at få en kontrolafgift.

Se dine billetmuligheder

Se priser


Her kan du se særlig information om billetter i Letbanen:

headline here
Letbanekortet

Når Letbanen åbner for kørsel mod Grenaa, åbner Midttrafik app for salget af Letbanekortet. 

Med Letbanekortet kan du rejse frit med både Letbanen og Midttrafiks busser langs hele letbanestrækningen i 30 dage for 800 kr. Prisen for pensionister er 600 kr. og for børn 400 kr.

Letbanekortet er ikke gyldigt til togkørsel med Arriva og DSB. 

Letbanekortet er et særtilbud til dig, der rejser langt på letbanestrækningen. Det kan kun købes i Midttrafik app fra Letbanen åbner og frem til 30. juni 2019.

Du kan købe Letbanekort til 30 dage ad gangen og sidst mulige købsdato er 30. juni 2019.

Vi kender ikke den præcise åbningsdato, men det er forventet, at Letbanen åbner mod Grenaa i slutningen af april.

Skal du forny dit pendlerkort på Midttrafik app nu?
Pendler du mindst 5 zoner på letbanestrækningen i dag og skal du forny dit pendlerkort på Midttrafik app inden åbningsdagen, vil du fortsat kunne have glæde af Letbanekortet i hele tilbudsperioden.

Du skal blot forny dit pendlerkort i Midttrafik App. Når Letbanekortet sættes til salg, kan du købe dette, og få refunderet restværdien af dit gyldige pendlerkort i Midttrafik App.

Sådan får du dit pendlerkort refunderet:

  • Skriv til os via kontaktformularen
  • Skriv, at du ønsker refusion af pendlerkort, da du har købt Letbanekortet.
  • Udfyld venligst adresse, så vi kan finde dig i CPR-registret. Pengene udbetales til din NemKonto. Du kan påregne 1-4 ugers ekspeditionstid.
headline here
Særligt om rejsekort i Letbanen

Du skal checke ind og ud med dit rejsekort på kortlæserne på perronen. Det er vigtigt, at du checker ind, inden du stiger på Letbanen.

På de fleste standsningssteder* er der en billetautomat, hvor du kan tanke penge på dit rejsekort. 

Du kan checke flere personer ind på dit rejsekort. Vi anbefaler, at du gør det på billetautomaten frem for kortlæseren, da det er lettest. 

Læs hvordan du checker flere personer ind på rejsekort

Læs mere om rejsekort

*Se her, om der er en billetautomat på dit standsningssted.

headline here
Særligt om enkeltbilletter i Letbanen

Du kan købe enkeltbilletter på billetautomaten, som findes på de fleste standsningssteder*

Du kan kun betale med betalingskort - IKKE kontanter. Du kan benytte følgende betalingskort: Dankort/Visa Dankort, Visa/Visa Electron, MasterCard, Maestro og JCB.

Enkeltbilletter kan også købes i Midttrafik app og som print-selv-billet

Du kan IKKE købe enkeltbilletter i letbanetoget. Derfor er det vigtigt, at du har en gyldig billet, når du stiger på Letbanen, ellers risikerer du at få en kontrolafgift.

*Se her, om der er en billetautomat på dit standsningssted.