Deltag i Letbanens infoundersøgelse
Bor du i eller nær Aarhus, kan du lige nu hjælpe os med at forbedre Letbanens kundeinformation - både før og under rejsen.
Vi søger nemlig to deltagere fra Aarhus og omegn i alderen 34 - 65 år. Ud over alder og bopæl er den eneste forudsætning for at deltage, at du ikke er vant til at rejse med Letbanen.
Hvad skal man?
Undersøgelsen indebærer, at du skal ud at rejse med Letbanen, og undervejs bliver du spurgt til din oplevelse af kundeinformationen.
Ud over rejsen med Letbanen, vil der også være ophold på Letbanens perroner. Vi sørger selvfølgelig for billetter til Letbanen.
Tid og sted
Undersøgelsen finder sted torsdag 21. marts i tidsrummet 9.00 - 17.00. Forvent, at du skal være med i 1,5 - 2,5 timer.
Vi både starter og slutter ved Aarhus Hovedbanegård.
Får man noget for at deltage?
Du får et gavekort på 200 kr. til Nordisk Film Biografer for at deltage.
Hvad med de data I indsamler?
Alle data i undersøgelsen anonymiseres, når indsamlingsfasen er slut (senest 1. maj), så vi gemmer og bruger ikke noget data, der kan henføres til dig.
Vi kommer til at tage billeder af de forhold (fx skilte, skærme etc.), der er relevante for undersøgelsen - men vi tager ikke billeder af dig.
Sådan deltager du
Er du interesseret - så udfyld formularen herunder. Hvis du bliver udvalgt til at deltage, får du svar på mail.
Vi ser frem til at høre fra dig.