Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar i kundeservice til at hjælpe dig.

Tlf. 70 210 230
Hverdage 7.00 - 18.00
Weekend/helligdage 10.00 - 17.00

Skriv til os eller chat med os

Rejsegods, cykler m.m.

headline here

Bagage

Du må medbringe personlig bagage, hvis det ikke generer eller er til fare for andre, og uden at det tilsmudser eller ødelægger bussen eller Letbanen, samt hvis der er plads til det, og ind- og udstigning ikke generes. Chaufføren vurderer, om din bagage kan medbringes i bussen.

headline here

Barnevogn, klapvogn og rollator

Du kan gratis tage en barnevogn, klapvogn eller rollator med i bussen eller Letbanen, hvis der er plads til det, og ind- og udstigning ikke generes.

Barnevogne mv. medbringes på eget ansvar. Vognen skal stå med låste hjul, og det anbefales at fastspænde vognen med de remme, der er monteret i bussen eller Letbanen til dette formål. Barnet kan være i barnevognen under kørslen, hvis det er fastspændt. I denne situation skal du blive ved vognen af sikkerhedsmæssige hensyn.

Barnevogne, klapvogne og rollatorer må kun medbringes, når de bruges til persontransport. Der må ikke sidde flere børn i vognen, end den er beregnet til.

Der er typisk plads til højst to barnevogne eller én kørestol pr. bus. Chaufføren kan afvise at tage en barnevogn, klapvogn eller rollator med, hvis der er begrænsede pladsforhold. Chaufførens vurdering er gældende.

I Letbanen skal barnevogn, klapvogn og rollator placeres i de afmærkede flexarealer. 

Se eventuelt afsnittet om kørestole

Opdateret september 2017

headline here

Cykler (inkl. elcykler og foldecykler)

Generelle forhold i bussen

Du kan mod betaling medbringe din cykel (inkl. elcykel og foldecykel) i en del af Midttrafiks busser*), hvis der er plads til det. Cyklen skal altid placeres i bussens bagagerum, og du skal forvente, at du selv skal placere cyklen i bagagerummet. Du kan ikke reservere plads til din cykel. Det er desværre ikke muligt at medbringe trehjulede voksencykler, da de fylder for meget.

*) Vær opmærksom på, at du ikke kan medbringe din cykel i bybusser, lufthavnsbusserne 912X/Billund og 925X/Tirstrup eller i afgange på rute 100, der køres af lavgulvsbusser. 

Du kan heller ikke tage cykel med i busserne 80, 81, 82, 83, 84, 85 og 86, der kører som erstatning, indtil Letbanen er i fuld drift. Læs mere om billetter og rejseregler i bus 80 - 86

Elcykel

Hvis du ønsker at medbringe en elcykel, skal du, grundet vægt, have afmonteret batteriet inden bussen ankommer.

Betaling

Du skal købe en cykelbillet, hvis du vil have din cykel (inkl. elcykel og foldecykel) med i bussen. En cykelbillet svarer til en 2-zoners billet til voksentakst. Billetten gælder for hele rejsen (inkl. omstigninger), hvis du har en gyldig billet eller et gyldigt kort til rejsen. Hvis du køber en ny billet i forbindelse med omstigning (f.eks. ved returrejse eller ved omstigning fra tog til bus), skal du også forny din cykelbillet. Du kan ikke betale for cyklen med klippekort, men du kan købe en cykelbillet i Midttrafik app. Du kan via chaufføren checke en cykel ind på dit rejsekort. Det er også muligt at købe et rejsekort flex eller rejsekort anonymt med kundetypen cykel. Dermed har du et særskilt rejsekort til din cykel. Du kan se priser på rejsekort.dk

Du kan ikke bruge en Midttrafik-cykelbillet ved togrejser (DSB, Arriva). Her gælder DSB's og Arrivas regler og priser.

Særlige forhold når du medbringer din cykel i Lemvigbanen

Du kan tage din cykel gratis med i Lemvigbanen.

Særlige forhold når du medbringer din cykel i Letbanen

Almindelig cykel og elcykel (Letbanen)

Du kan tage din cykel med i Letbanen, dog ikke på strækningen Skolebakken - Universitetshospitalet i myldretiden (kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 17.00 på hverdage). Cyklen skal placeres i flexarealet.

Husk at købe en cykelbillet i form af en 2-zoners enkeltbillet til voksentakst eller check cyklen ind på dit rejsekort via rejsekortautomaten eller check ind ekstra-kortlæseren på perronen. Du kan ikke betale for cyklen med klippekort, men du kan købe en cykelbillet i Midttrafik app.

Foldecykel (kun Letbanen)

Du kan medbringe din foldecykel gratis på alle strækninger og i alle tidsrum. Din foldecykel skal være foldet sammen, og den skal placeres under sæderne eller i flexarealet. Foldecykler må maksimalt fylde 115x60x30 cm.

Opdateret november 2018