4. januar 2023

Nye priser 15. januar 2023

Som en konsekvens af stigende udgifter til brændstof, har Midttrafik besluttet at udnytte det fulde takststigningsloft og lade priserne stige i alt 4,9 % fordelt på udvalgte billetprodukter. De nye priser træder i kraft 15. januar 2023. 

De nye priser kan ses på midttrafik.dk/priser 

Enkeltbilletter
Prisen stiger ikke.

Klippekort i Midttrafik app
Prisen stiger mellem 1,50 kr. og 2,50 kr. per rejse. Et klippekort til 2 zoner stiger fx fra 180 kr. til 195 kr.

Rejsekort
Prisen stiger mellem 1,50 kr. og 2,50 kr. per rejse for rejser uden mængderabat.

Pendlerkort
Prisen stiger mellem 6 kr. og 60 kr. per måned afhængig af zoneantal. Prisen på et pendlerkort er aftalt mellem DSB, Arriva og de vestdanske trafikselskaber. Et pendlerkort til 2 zoner stiger fx fra 384 til 390 kr.

PendlerKlip
Prisen stiger tilsvarende Pendlerkortet.

Pensionistkort på pap
Deltidspensionistkortet stiger fra 180 til 195 kr. per måned
Fuldtidspensionistkortet stiger fra 360 kr. til 390 kr. per måned
Fuldtidspensionistkortet i Randers, Herning, Holstebro og Struer stiger fra 365 kr. til 385 kr. per år

Øvrige billetter, fx dagsbilletter til Aarhus og Midtjylland
Prisen stiger ikke.

Bruger du den rigtige billet?

I vores billetguide, kan du tjekke, om du bruger den rigtige billet. 

Start billetguiden her

Kollektiv trafik er fortsat billigst

Trods de varslede prisstigninger er det fortsat billigere at rejse med kollektiv trafik end i bil i langt de fleste tilfælde.

Ifølge vores pendlertjek, der sammenligner data fra FDM’s bilbudget med trafikselskabernes billetpriser, vil der i eksemplet Odder til Aarhus være næsten 2.000 kr. sparet med et pendlerkort hver måned, når alle udgifter til bil regnes med. Pendlertjekket sammenligner kollektiv trafik med cykel og biler på parametrene økonomi, rejsetid, klimaaftryk og kalorier.

Tag et pendlertjek her