21. juni 2022
Tag din cykel med på rute 100
Fra 26. juni kan du tage din cykel med gratis i de ledbusser, der kører på rute 100.
Cykler deler plads med barnevogne og kørestole i bussernes flexareal efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at du ikke kan medtage din cykel, hvis der allerede står to enheder i bussen. Det kan fx være to cykler, en cykel og en barnevogn etc.
Når du tager din cykel med i bussen, er det vigtigt, at du spænder den godt fast. Du medtager cyklen på eget ansvar.
Det er kun ledbusserne, der har plads til cykler. Der er tydelige cykelmarkeringer på de busser, der medtager cykler. Du kan også se i Rejseplanen, om den afgang du har planlagt, medtager cykler.
Midttrafik har igangsat gratis cykelmedtagning på rute 100 som et pilotforsøg for at indsamle erfaringer om efterspørgsel og praktik.
Sådan finder du afgange med cykelmedtagning på Rejseplanen:
- Indtast din til/fra destination og dit rejsetidspunkt
- Vælg herefter "Tilpas søgning"
- Under "Cykel og gangindstillinger" sætter du flueben ved "Jeg skal have min cykel med i bus/tog"
- Klik på "Find"
- Rejseplanen viser nu de afgange på rute 100, hvor du kan medtage din cykel. God tur!