Tag bussen til og fra Smukfest
Smukfest nærmer sig, og vi glæder os til igen at give dig en smuk rejse - både ud og hjem!
Busser til og fra Smukfest
Der kører busser mellem Skanderborghus ved festivalpladsen og Aarhus, Odder, Horsens, Silkeborg, Galten, Tranbjerg og Solbjerg.
Skal du fra Skanderborg Station til festivalpladsen, skal du med rute 25S. Rute 26S kører mellem Skanderborg Station og Kærligheden.
Du kan kende busserne på, at de hedder 'S' efter rutenummeret.
Se køreplaner herunder, eller find din tur på Rejseplanen
Regionale busser
Rute 300S kører dig helt til festivalpladsen ved Skanderborghus.
Fra Aarhus er der opsamling på Rutebilstationen, i Park Allé og herfra på alle rute 200 stoppesteder til og med Ladegårdsbakken i Skanderborg. Rute 300S standser ikke ved Skanderborg Station.
Kører direkte fra Aarhus til Skanderborghus med kun få stop.
Bussen kører fra Horsens Trafikterminal via Egebjerg, Gedved og Tebstrup til Skanderborghus. Ruten følger rute 107’s normale stoppesteder.
Bemærk, i Skanderborg standser bussen kun ved Skanderborghus (Smukfest). Det gælder i begge retninger.
Bussen kører fra Galten Torv via Skovby, Stjær, Jeksen og Stilling til Skanderborghus. Ruten følger rute 309’s normale stoppesteder.
Bemærk, i Skanderborg standser bussen kun ved Skanderborghus (Smukfest). Det gælder i begge retninger.
Bussen kører fra Silkeborg Trafikterminal via Virklund, Gl. Rye og Ry til Skanderborghus. Ruten følger rute 311’s normale stoppesteder.
Bemærk i Skanderborg standser bussen kun ved Skanderborghus (Smukfest). Det gælder i begge retninger.
Bussen kører fra Odder station via Torrild, Gjesing og Højvangen til Skanderborghus.
Bemærk, i Skanderborg standser bussen kun ved Skanderborghus (Smukfest). Det gælder i begge retninger.
Bus 332S kører dig helt til festivalpladsen ved Skanderborghus.
Busser mellem Skanderborg Station og Smukfest
Bussen stopper kun ved Skanderborg Station, Adelgade/Kulturhuset og Skanderborghus.
Bybussen i Skanderborg
Bybussen er gratis fra og med søndag 2. august til og med søndag 9. august.
Bussen standser i Vestergade i gåafstand til Smukfest. Ca. 1 km.
Ekstra kontrol i busserne
I år er der indsat ekstra kontrol i busserne til og fra Smukfest. Det er derfor en god idé at downloade Rejsekort-appen i god tid, så du er klar til ud- eller hjemturen.
Husk at checke ind i appen, før du hopper på bussen - og checke ud, efter du er stået af. Ellers rejser du uden gyldig billet og risikerer en kontrolafgift på 1.000 kr.
Hav tålmodighed
Vi kan ikke forudse, hvornår og hvor mange der vil med bussen ved større arrangementer. Vi forsøger altid at tilgodese behovet bedst muligt med de busser, vi har til rådighed. Der vil dog altid være risiko for kø og fyldte busser på nogle afgange, og du må som gæst til større arrangementer derfor væbne dig med ekstra tålmodighed. Midttrafiks rejsegaranti dækker derfor ikke ved kørsel til arrangementer.