Lad os sammen sprede det gode budskab
Når I samarbejder med Midttrafik, har vi mulighed for at hjælpe jer med at udbrede det gode budskab. Vi stiller relevant kommunikationsmateriale til rådighed efter aftale, så jeres gæster bliver klædt bedst muligt på til turen.
Information om turen
Når vi indgår et samarbejde, vurderer Midttrafik omfanget af kommunikationsindsatsen. Vi reklamerer aldrig for selve jeres arrangement, men tilbyder målrettet kommunikation, der synliggør de transportmuligheder, som stilles til rådighed via busser eller Letbanen. Det gør vi gennem vores egne kanaler (website og sociale medier), samt via printmateriale, når det er relevant.
Kommunikationsopgaver, vi bl.a. kan hjælpe med
- Skræddersyet kommunikationsplan
- Landingsside på Midttrafik.dk
- Annoncering på SoMe
- Organiske opslag på vores kanaler
Efter afholdt arrangement følger vi naturligvis op og laver en evaluering af forløbet, hvis ønsket. Det gælder alt fra antal passagerer i bussen og køreplaner til oplevelsen hos både chauffører og gæster.
Ekstrabusser til musik i Friheden
I foråret 2024 og hen over sommeren indatte Midttrafik – i samarbejde med Aarhus Kommune – ekstrabusser, når der var koncerter i Friheden.
Som en del af aftalen oprettede Midttrafik en landingsside med al relevant information til gæsterne. Derudover annonceres de ekstra busser op til hvert event.
Se informationsside for 2025