Én samlet billet

Virksomheder, der vil give deres gæster gratis eller billigere kørsel til og fra events, kan integrere det i entrébilletten. Det er især relevant for kulturinstitutioner, hvor det kan fungere som en fast løsning.

Fordel for arrangør

Løsningen er bl.a. relevant, hvis kørslen spiller en afgørende rolle i at tiltrække deltagere, fx turister uden bil. Eller hvis parkeringsforholdene ikke er optimale eller dyre. 

Det er er ligeledes relevant, hvis virksomheden ønsker at slå sig op på at være bæredygtig og derfor præge og prioritere gæsternes adfærd i forbindelse med netop deres arrangementer. 

Fordel for gæsterne

Gæsterne tilbydes en samlet løsning, der inkluderer både adgang og transport. Det gør det nemmere at vælge en mere bæredygtig løsning og prøve kræfter med kollektiv trafik.

En samlet billet med inkluderet transport kan øge gæsternes tilbøjelighed til at deltage, da den fjerner en økonomisk barriere og gør oplevelsen mere smidig.

Økonomiske overvejelser

Afregning sker efter faktisk anvendelse via sponsor og kan enten være arrangøren selv eller en kommune. Prisen pr. billet aftales ved indgåelse af samarbejde. 

CASE: Djurs Sommerland

Bus og letbane til Djurs Sommerland

Djurs Sommerland ligger i landlige omgivelser, hvilket gør bilen til et oplagt transportvalg.

For at tiltrække turister fra fx Aarhus og omegn har man derfor gjort det nemt og attraktivt at tage bussen.

For en samlet pris på 355 kr. kunne gæsterne rejse tur/retur med letbane og bus til sommerlandet.

Djurs Sommerland finansierede billetten og afregnede med Midttrafik baseret på antallet af billetter hentet i vores app.

Der blev i 2024 solgt 3600 billetter. 

Se landingsside for 2025

Hvordan kan vi hjælpe?

Hvis I går og drømmer om en model, hvor I både tilgodeser jeres gæster og den grønne omstilling, så tøv ikke med at kontakte os. Udfyld dine oplysninger, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Se hvordan dine personoplysninger behandles i Midttrafiks privatlivspolitik