
Retningslinjer
Midttrafik er ejet af Region Midtjylland og kommunerne og arbejder inden for loven om trafikselskaber. Vi har ikke samme muligheder som turistbusser, der selv fastsætter priser og ruter. Følgende retningslinjer gælder, hvis I ønsker at benytte vores ydelser:
1. Ekstra afgange på eksisterende ruter
Til arrangementer under tre dage kan Midttrafik indsætte ekstra afgange, men kun på eksisterende ruter med busdrift. Vi vurderer altid behovet for ekstrabusser – og hvor mange der kan leveres.
2. Synliggørelse af afgange
Midttrafik har pligt til at offentliggøre alle afgange via køreplaner på vores hjemmeside og i Rejseplanen.
3. Arrangementer på tre dage eller mere
For længere arrangementer kan Midttrafik tilbyde tilpassede køreplaner og ruter, som fx ved Smukfest og Skive Festival. Køreplanerne udarbejdes i samarbejde med kommunen og skal ligeledes offentliggøres på hjemmeside og i Rejseplanen.
Vil du vide mere?
Vi tager udgangspunkt i jeres behov og udvikler løsninger, der passer til jer. Lad os skabe rammerne for smartere og mere bæredygtig transport – sammen.
Se hvordan dine personoplysninger behandles i Midttrafiks privatlivspolitik