Flextrafik nyhedsbrev

Januar 2021

Covid-19: Du kan følge seneste nyt

Hvis du vil holde dig opdateret, så følg med på midttrafiks extranet her 

Her informerer vi løbende om seneste ændringer og andre praktiske oplysninger.

Aflevering og afhentning på Randers Busterminal

Der er nu givet tilladelse til, at vi må køre ind til et stoppested på busterminalen (skiltet ved indkørslerne) for at aflevere eller afhente kunder, som har bestilt en Flexbus tur.

Stoppestedet er placeret på samme side som de gule bybusser holder og det er placeret til venstre for fodgængerfeltet og markeret ”Flexbus”.

Se billedet herunder og teksten i den røde ramme.

Selefritagelse: Du skal se dokumentation

Hvis en kunde er fritaget for at køre med sele, så husk at bede om at se selefritagelsen, og placér altid kunden, pga. COVID-19, på sædet bag det forreste passagersæde. Giver det udfordringer, så ring til Driftscentret med det samme. 

Informationsfilm til dig

Midttrafik har i samarbejde med Sigmafilm fået lavet tre informationsfilm om de forskellige hverdagssituationer, du kan møde som chauffør. Filmene varer ca. to minutter hver, og hedder:

1. Morgenrutine
2. Sådan henter og bringer du kunden
3. Særlige forhold.

Vi synes filmene er blevet rigtig gode – hvad synes du? Du finder filmene på Midttrafiks Extranet under Flextrafik her

God fornøjelse!

Ros fra en kunde

Vi har modtaget følgende fra en meget tilfreds kunde, som vi gerne vil dele med jer:

Kære fantastiske chauffører (der kører flexbus). Tak for at gøre mit pendlerliv mellem Horsens St. og Uddannelsescentret Møgelkær god. Jeres gode humør er smittende, og jeg nyder vores samtaler og minutterne i jeres selskab til og fra arbejdet. Tak til jer alle, det er en fornøjelse. Med ønske om en god jul og godt nytår til jer og jeres kære.

Godt arbejde!

Telefonstatistik og rettidighed

4. kvartal 2020 (oktober - december): -
Antal besvarede kald på vognmandslinjen 26869
Gennemsnitlig ventetid 37 sekunder
Besvaret indenfor 60 sek. 78 %
Rettidig afhentning 91 % af alle kunder afhentet til tiden
Rettidig aflevering 95 % af alle kunder afleveret til tiden