Flextrafik nyhedsbrev

Juni 2021

Hvornår kan jeg aflyse en tur?

Får du det spørgsmål fra en kunde, er svaret ”døgnet rundt”. kunderne skal bare ringe på det nummer, de har bestilt på, og trykke sig ind i menuerne for afbestilling, så kommer de igennem til callcenteret, der kan aflyse turen. Vi har også åbent om aftenen, natten og i weekenderne – her er det FlexDanmark, der besvarer alle opkald.

Egenbetaling via faktura

Midttrafik har indført muligheden for betaling via faktura til kunder, der kører handicapkørsel og Flextur. Her vil egenbetalingen være på 0,- kr., på samme måde som ture betalt med betalingskort via selvbetjening.

Er du i tvivl om betalingen af en tur, så kontakt altid Driftscentret. Og er kunderne i tvivl om mulighederne for betaling, så henvis altid til Flextrafik på tlf. 87 40 83 00.

Fortsat krav om brug af mundbind

Da der er snak om fjernelse af kravet om mundbind forskellige steder i samfundet, skal vi understrege, at der fortsat er krav om brug af mundbind i den offentlige trafik og dermed også i Flextrafik for alle, uanset vaccination eller ej. Når dette ændres, vil det blive meldt ud.

Rejseregler

Får du spørgsmål fra kunder om reglerne ifm. kørslen, skal du altid henvise kunderne til at kontakte det sted, de bestiller kørsel.

Adressenotering trappetjener

Når vi konstaterer, at der ikke kan benyttes trappetjener på en adresse - eller der kun kan benyttes én specifik type trappetjener, så laver vi et notat på adressen for at hjælpe dem, der bestiller kørsel. Adressenoteringen giver en gang imellem anledning til lidt forvirring, når man fx i en lille bil skal til en adresse, hvor der står noget med trappetjener.

De to noteringer er hhv.: ”Der kan IKKE benyttes trappetjener på adressen” eller ”Hvis trappetjener kræves, skal det være med xxxx” (xxxx = hjul eller larvefødder).

Har du ikke trappetjener i bilen, har notatet ingen betydning for dig.