Corona-krisens økonomiske konsekvenser
Krav om afstand i kollektiv trafik, nedlukning af betjent billetsalg, nedlukning af billetkontrol og hjemsendte kunder har resulteret i tomme busser og manglende indtægter. Midttrafik har mistet cirka 45 mio. kr. om måneden, siden regeringen lukkede Danmark anden uge i marts.
Faste udgifter til leverandører af kørsel med bus, letbane, Lemvigbanen og Flextrafik, plus ekstra udgifter på knap 20 mio. kr. til ekstra rengøring, har sendt Midttrafik ud i likviditetsproblemer. Midttrafik har afholdt to ekstraordinære bestyrelsesmøder for at løse likviditetsproblemerne her og nu. Trafikselskaberne i Danmark har rettet henvendelse til staten med et notat, der estimerer trafikselskabernes tab på coronakrisen til 1,6 mia. kr.
Den kollektive trafik har opretholdt driften, mens det meste af Danmark var lukket ned i en måneds tid. Pendlere, skolebørn, studerende og de ældre havde ingen formål med at tage kollektiv trafik. Nedgangen i bussernes passagertal var helt oppe på 90 %. Med den gradvise åbning efter påske er nedgangen i passagertallet på cirka 70 %.
Udsigten til fuld drift er lang. Krav om afstand medfører begrænsninger på det antal kunder, der kan medtages. Det kan betyde indsættelse af ekstra busser til især skoler og uddannelser. Krav om ekstra rengøring betyder ekstra omkostninger. Fremtiden er uvis. Midttrafik forventer, at corona-krisen kommer til at koste Midttrafik 420 mio. kr. i 2020 på grund af tabte indtægter og øget omkostninger til rengøring.
Busselskaber, Aarhus Letbane, Midtjyske Jernbaner og garantivogne i Flextrafikken opretholder næsten fuld betaling, selvom driften har været helt eller delvist indstillet i en periode. Besparelser på ekstrakørsel og dublering kan endnu ikke opgøres.
Likviditetsproblemer
De manglede indtægter har resulteret i et akut likviditetsproblem. Midttrafik har ikke likviditet til at betale busselskaber, Aarhus Letbane, Midtjyske Jernbaner og leverandører af Flextrafik for kørsel i maj og juni.
Likviditetsproblemerne er blevet behandlet på to ekstraordinære møder i Midttrafiks bestyrelse. Midttrafik har lavet en sagsfremstilling og indstiller til følgende:
- At Aarhus Kommune og Region Midtjylland via opsparede puljemidler i Midttrafik umiddelbart bidrager med likviditet til betaling af Aarhus Letbane i maj og juni måned.
- Den foreslåede tillægsbevilling fra de 18 kommuner og regionen til vedtaget budget for 2020 godkendes med opkrævning fra juni måned.
- Opkrævningen af a conto-betaling for tillægsbevillingen sker gradvist svarende til de manglende billetindtægter.
- Der laves opfølgende status på likviditet, statslig kompensation og nettoudgifter senest parallelt med forventet regnskab for 2. kvartal, herunder gives en opfølgning for administrationsomkostninger i Midttrafik.
En enig bestyrelse traf den 30. april 2020 beslutning om at opkræve tillægsbevilling hos alle ejere. På den måde er der sikret penge til drift og likviditet i Midttrafik i 2020. Nu vil Trafikselskaberne i Danmark, KL og Danske Regioner henvende sig til staten om kompensation for indtægtstabet.
Region Midtjylland og de 18 kommuner hæfter for Midttrafiks likviditetsproblemer på den korte bane gennem tillægsbevillinger. Tillægsbevillingerne bliver nedsat, hvis den forventede hjælpepakke fra staten kommer. Det samme gælder, hvis passagerindtægterne stiger, eller der kan opnås besparelser på driften.
Økonomisk kompensation fra staten
Trafikselskaberne i Danmark har udarbejdet et notat, hvor de redegør for corona-relaterede ekstraudgifter og mindreindtægter med det formål at opnå en økonomisk kompensation fra staten. Notatet foreslår en model, hvor der i samarbejde med KL og Danske Regioner bliver arbejdet for en aftale med staten, hvor trafikselskaberne bliver kompenseret direkte fra staten, så kommuner og regioners likviditet ikke bliver påvirket.
En statsfinansieret hjælpepakke skal sikre, at trafikselskaberne får dækket meromkostninger som følge af corona-krisen i 2020. Trafikselskaberne vurderer, at de økonomiske konsekvenser af corona-krisen rækker ind i 2021 og 2022. Modellen kunne derfor laves, så den håndterer de længerevarende virkninger af corona-krisen i form af forventede passager- og indtægtstab for 2021 og 2022. Merfinansieringen fra staten til trafikselskaberne ville i første ombæring være baseret på estimater og kunne senere blive efterreguleret på basis af de faktiske omkostninger.
Trafikselskabernes manglende indtægter og ekstra udgifter til rengøring er udelukkende forårsaget af krav og anbefalinger, myndighederne har foretaget for at begrænse smitte med coronavirus/covid-19.