Trængsel i byerne udfordrer kollektiv trafik

Kunder ønsker kollektiv trafik til tiden uden forsinkelser. Den voksende biltrafik i byerne gør det svært for Midttrafik at levere varen. Fremkommeligheden i Aarhus og andre bybusbyer i Midtjylland er markant nedsat på udvalgte strækninger, og ifølge prognoser bliver det kun værre i fremtiden. Situationen kalder på handling. Midttrafik ønsker at samarbejde med kommunerne omkring løsninger, der giver bedre fremkommelighed.

Med 12 afgange i timen og bus hvert femte minut i myldretiden burde linje 6A i Aarhus være et meget attraktivt produkt for de kunder, der skal på tværs af Aarhus. Virkeligheden er lidt en anden. Linje 6A kører på Ringvejen i Aarhus. Her er belastningen på vejnettet så stort, at det nærmest er umuligt at overholde bussens køreplan i myldretiden. Ventetid ved lyskryds, kødannelser og interageren med øvrige trafikanter, der varierer voldsomt fra dag til dag, medvirker til, at busserne ikke kan komme frem til tiden. Ofte klumper busserne sammen, og kunderne oplever ofte at vente 10-15 minutter på deres bus og ikke maksimalt 5 minutter, hvis det kører som planlagt.

Bedre køreplanlægning kan ikke løse problemet. Vejarbejde, færdselsuheld, vejret og trafikken på indfaldsvejene påvirker trafikflowet og fremkommeligheden er forskellig fra dag til dag. Nedenstående graf viser afgang 7.23 fra Skåde til Skejby i perioden 21. oktober til 21. november 2019:

Midttrafik er i gang med en analyse af problemerne på Ringvejen og skal derefter i dialog med Aarhus Kommune omkring mulige løsninger. Midttrafik vil også se på øvrige problematiske strækninger sammen med Aarhus Kommune. I Randers bliver der arbejdet på et projekt, hvor mulighederne for en BRT/busbaneløsning fra busterminalen via Aarhusvej mod Randers Storcenter bliver vurderet.

Midttrafik har udarbejdet dokumentation for fremkommelighedsproblemer i alle bybusbyerne og vil indlede dialog om mulige forbedringer med kommunerne.

Løsninger til bedre fremkommelighed
Attraktiv kollektiv trafik kræver kort rejsetid, ingen eller små forsinkelser og høj frekvens. Egne traceer/busbaner og signalprioritering forbedrer kvaliteten af den kollektive trafik markant ved trængsel på vejnettet.

Letbaner
Mange europæiske storbyer har gennem de seneste 30 år etableret nye letbaner/sporvogne. En af de store forskelle mellem letbane og tog er, at en letbane både kan køre i sit helt eget tracé, fx på eksisterende jernbaneskinner, indpasses langs eksisterende veje i eget spor eller køre direkte i blandet trafik. 

Letbaner er den mest fleksible og økonomiske form for kollektiv skinnetrafik - både hvad angår vogne, sporanlæg, projektering, anlæg og drift.

Letbaner, der kører i eget tracé, giver en langt mere stabil og ensartet køretid både i og uden for myldretiden. På den indre strækning af Letbanens etape 1 i Aarhus er cirka 1,5 % afgangene forsinkede med den samme køretid dagen igennem. Det tilsvarende tal for bybusserne i Aarhus i 2017 var 16 %, selvom der var lagt betydelig mere køretid på i myldretiden morgen og eftermiddag.

Letbaner er skånsomme mod miljøet, fordi de er eldrevne. Samtidig er de komfortable og støjsvage. Dertil gør letbanetogenes størrelse, at der er plads til dobbelt så mange kunde, som i en bus. Erfaringer fra udlandet viser, at letbaner ofte skaber byudvikling og stigende ejendomsværdi langs banen.

BRT (Bus Rapid Transit)
BRT beskrives ofte som en letbane på gummihjul. Med BRT i eget tracé kan man opnå mange af de samme fordele som ved letbane i eget tracé. Dog er niveauet med hensyn til komfort og kapacitet lavere. Det samme gør sig gældende for tilgængeligheden til køretøjerne, som er bedre ved en letbane, hvor afstanden til perronerne styres af skinnerne.

BRT er til gengæld mere fleksibel i forbindelse med anlæg og drift. Busserne kan forlade traceet og køre på det omkringliggende vejnet, og der kan derfor i højere grad laves kompromisser ved anlæg i forhold til fx ledningsflytninger. Dertil kommer, at andre busser relativt uproblematisk kan benytte BRT-traceet på delstrækninger.

Fuldt gennemførte BRT-løsninger er ikke helt så udbredte som letbaner. Med de nye muligheder for at køre med 25 meter lange eldrevne busser, kommer BRT tættere på letbanernes høje kapacitet.

Letbanesekretariatet, der ligger i Midttrafik, arrangerede i april 2019 en studietur for Letbanerådet til Montpellier og Nïmes.
Læs om letbaner i bilfri bymidte og BRT-løsninger

Busprioritering
Busprioritering spænder fra signalprioritet i et enkelt signalanlæg til mere omfattende foranstaltninger på hele buslinjer. Det kan fx være BRT-lignende løsninger med separate busbaner på strækninger med trængsel, signalprioritering og dosering af biltrafikken, så der er god fremkommelighed på de strækninger, hvor der ikke er busbaner.

Med busprioritering forsøger man at opnå nogle af de samme fordele med stabilitet og reduceret køretid, som letbaner og BRT giver.

Movias såkaldte +way linjer er et eksempel på dette. Her har man med forskellige virkemidler forsøgt at skabe et ”trængselsfrit tracé” og opgraderede stoppesteder:

+Way-linjen kører i trængselsfrit tracé. Det sker ved egne traceer, kørsel ad gader med reduceret biltrafik og fremrykkede stoppesteder, busbaner (hvis relevant), eller i særlige flaskehalse med signalprioritering af bussen og dosering af den øvrige trafik.

Målet er en gennemsnitlig rejsehastighed på min. 23 km/t i byen og min. 40 km/t på det øvrige net.

+Sporet er godt vedligeholdt og med til at understøtte linjens høje komfort.

+Sporet kan bruges af alle buslinjer på strækningen

Kilde: Movias produktkatalog