Forventninger til årsregnskabet for 2019

2019 har budt på stigende udgifter og vigende indtægter i den kollektive trafik i Midtjylland. Det er især nedgang i salg af Ungdomskort og manglende indtjening på Letbanen, der tynger forventningerne til årsregnskabet. Udfordringer, der kalder på nytænkning og investeringer. Midttrafik har lavet en række anbefalinger til tiltag, der skal vende skuden inspireret af Holland og en undersøgelse af unges brug af Ungdomskort.

Midttrafik har nedskrevet forventningerne til årsregnskabet i betydeligt omfang. Forventningen er indtægter på 685,6 mio. kr. i 2019, hvilket er 25,2 mio. kr. mindre end den budgetterede indtægt på 710,8 mio. kr. Samtidig er budgettet for 2020 opskrevet på udgifter og nedskrevet på indtægter.

Opskrivning af udgifter skyldes stigende udgifter på følgende produkter:

  • Bustrafik på grund af stigning i diesel- og chaufføromkostninger.
  • Handicapkørsel på grund af en lovændring omkring medtagning af blinde
  • Flextur
  • Letbanen
  • Togtrafik på grund af Midtjyske Jernbaners overtagelse af Holstebro-Skjern

Den væsentligste udfordring er dog de vigende indtægter, som desværre er en landsdækkende tendens. I Midttrafik er der vigende indtægter på cirka 3 % inden for følgende produkter:

  • Nedgang i salg siden 2017
  • Skolekort på grund af gratiskørsel i Horsens Kommune og billigere priser på grund af Takst Vest
  • Letbanen på grund af lavere passagertal end forventet og håndtering af driftsproblemer
  • DSB og Arriva. Krav om større afregning, fordi der sælges flere billetter uden omstigning til bus

Undersøgelse om Ungdomskort
Især faldet i salg af Ungdomskort er kritisk for Midttrafik, da de unge er en vigtig målgruppe.

Midttrafik ønsker at have de unge tilknyttet som faste pendlere på et pendlerkortprodukt, frem for at have dem på lejlighedsvise produkter, som gør det lettere at vælge bussen fra. Derfor har Midttrafik lavet undersøgelsen Hvorfor falder salget af Ungdomskort om unge i Midttrafiks område, tendenser og fakta.

Undersøgelsen giver ikke en entydig forklaring på, at der i 2019 er solgt cirka 14.000 færre Ungdomskort end i 2015. Den knækkede salgskurve skyldes en kombination af flere faktorer:

Demografiske data viser, at der har været færre unge i aldersgruppen 16-19 år i perioden 2015-2019. Samtidig viser prognoser, at tallet falder yderligere hen over de næste 10 år. Et faktum som er svært at handle på for Midttrafik, men som understreger vigtigheden af at fastholde, og fange de unge kunder, der er.

Midttrafik sælger kollektiv trafik til Generation Z. En generation, der stiller høje krav, har høje forventninger og en lav tolerance for barrierer. Forsinkede busser, overfyldte busser, busser, der ikke kommer og ingen busser, når man skal bruge dem matcher ikke med de unges adfærd. Det samme gælder billetprodukterne. De unge ønsker fleksibilitet og lette overgange. Det matcher ikke med Ungdomskortets kompleksitet med en forældet bestillingsplatform, tunge processer, mange regler og lang leveringstid.

Busbesparelser i yderområderne rammer de unge hårdt. Selvom de er sikret transport til og fra uddannelse til almindelig mødetid, er det svært at leve et ungdomsliv med venner, job og fritidsaktiviteter uden busforbindelse.

Antallet af familiens biler er steget i takt med, at salget af Ungdomskortet er faldet. Når familien anskaffer både bil nummer tre og fire, må det antages, at det er fordi, de unge får en bil at køre i. Men også dét faktum, at relativt mange familier har to biler til rådighed, giver de unge større mulighed for at låne en bil eller blive kørt til og fra uddannelse.

Der er kommet mange billige biler på markedet i den undersøgte periode. Laver de unge samkørsel med andre unge, kan det hurtigere blive billigere end at køre med kollektiv trafik.

Kigger man på Midttrafiks samlede passagerindtægter er de ikke faldet i perioden, og de unge kan være skiftet fra pendlerproduktet Ungdomskort til enten klippekort på Midttrafik app eller rejsekort. (Midttrafik har ikke data, der bekræfter dette).

Midttrafiks bestyrelse har drøftet undersøgelsen, og ønsker at løfte opgaven til et landsdækkende niveau, da alle trafikselskaber oplever nedgang i salg af Ungdomskort. Det er helt i tråd med undersøgelsens anbefalinger, der blandt andet peger på, at der skal arbejdes for at tilpasse Ungdomskort til unges adfærd, for at ændre mitungdomskort.dk og for en prisnedsættelse.

Inspiration fra Holland
I sidste nyhedsbrev skrev vi om bestyrelsens tur til Groeningen i Holland, hvor man har oplevet en kundefremgang på 30 %, fordi man politisk besluttede at investere i den kollektive trafik. Et vigtigt greb har været at indrette knudepunkter (Hubs), som samler al kollektiv trafik på et sted og gør det let at bruge for kunderne med gode parkeringsforhold til både biler og cykler. Samtidig er der samlet andre faciliteter på Hubben, så kunderne kan udnytte eventuel ventetid med styrketræning, indkøb eller afhentning af pakker.

Midttrafik ønsker at arbejde med tiltag, som gør den kollektive trafik mere attraktiv. Det kan blandt andet gøres ved at øge frekvens og kvalitet, hvor der er mange kunder, have gode efterspørgselsstyrede produkter i landdistrikterne og gode knudepunkter ud fra den hollandske opskrift. Tiltag, der kræver investeringer og helhedsorienteret planlægning.