Høring 5. - 18. januar 2026

På ruter, hvor der er foretaget væsentlige ændringer, fx justeringer af afgangstider, ændrede ruteforløb, nedlagte afgange eller nye afgange, er køreplanerne i høring fra 5. til og med 18. januar 2026. Køreplanerne træder i kraft 28. juni 2026.

Du kan også se om din køreplan er i høring under den enkelte rute

Når høringsperioden er slut, indsamler Midttrafik alle høringssvar og vurderer mulighederne for justeringer. Kommuner og Region modtager Midttrafiks sagsbehandling på de pågældende ruter og træffer herefter den endelige beslutning om ændringerne.

Under den enkelte rute herunder, finder du en beskrivelse af ændringerne samt en høringskøreplan. Her kan du afgive dit høringssvar i formularen. Hvis 600 tegn ikke er nok, kan du i stedet sende en e-mail til hoering@midttrafik.dk eller som postbrev til Midttrafik, Søren Nymarksvej 3, 8270 Højbjerg. Mærk kuverten "Høring".

Høringskøreplaner

Herunder kan du se en liste over alle de køreplaner, der er i høring. Hvis du ikke kan finde din rute på listen, er der ingen væsentlige ændringer på ruten, og den er derfor ikke i høring. Selvom ruten ikke er i høring, kan der dog være enkelte nødvendige køretidsjusteringer i køreplanen.

Klik på ruten for at læse om ændringerne og indsende din kommentar.

Se hvordan dine personoplysninger behandles i Midttrafiks privatlivspolitik

124: Ringkøbing - Herning - Silkeborg - Aarhus




Hverdage


Afgang fra Herning mod Ringkøbing kl. 6.30 ændres, så bussen starter i Ikast kl. 6.07.


Der indsættes en ny afgang fra Silkeborg mod Aarhus kl. 8.00


Afgang fra Silkeborg mod Ringkøbing kl. 13.50 udvides, så bussen starter i Aarhus kl. 12.55. 


Afgangene fra Silkeborg mod Aarhus kl. 5.30 og 5.50 lægges sammen til en afgang kl. 5.40. Der er på begge afgange en svag benyttelse.


Afgang fra Aarhus kl. 18.00 nedlægges på grund af svag benyttelse.


Weekend


På lørdage og søndage indsættes flere afgange, primært mellem Aarhus og Silkeborg, hvor der er en høj benyttelse.


De foreslåede ændringer medfører, at der på lørdage vil være timedrift fra Aarhus mod Silkeborg i tidsrummet kl. 8.25-14.25 og fra Silkeborg mod Aarhus i tidsrummet kl. 9.40-16.40. Fra Ringkøbing mod Aarhus er der en ny afgang kl. 8.55 og fra Aarhus mod Ringkøbing er der en ny afgang kl. 12.25.


På søndage indsættes der nye afgange, så der er timedrift fra Aarhus mod Silkeborg i tidsrummet kl. 13.25-20.25 og fra Silkeborg mod Aarhus kl. 13.44-21.38.


Herudover der justeret afgangstider og køretider.







Se høringskøreplan 2026/2027 (PDF)