Høring 5. - 18. januar 2026
På ruter, hvor der er foretaget væsentlige ændringer, fx justeringer af afgangstider, ændrede ruteforløb, nedlagte afgange eller nye afgange, er køreplanerne i høring fra 5. til og med 18. januar 2026. Køreplanerne træder i kraft 28. juni 2026.
Du kan også se om din køreplan er i høring under den enkelte rute
Når høringsperioden er slut, indsamler Midttrafik alle høringssvar og vurderer mulighederne for justeringer. Kommuner og Region modtager Midttrafiks sagsbehandling på de pågældende ruter og træffer herefter den endelige beslutning om ændringerne.
Under den enkelte rute herunder, finder du en beskrivelse af ændringerne samt en høringskøreplan. Her kan du afgive dit høringssvar i formularen. Hvis 600 tegn ikke er nok, kan du i stedet sende en e-mail til hoering@midttrafik.dk eller som postbrev til Midttrafik, Søren Nymarksvej 3, 8270 Højbjerg. Mærk kuverten "Høring".
Høringskøreplaner
Herunder kan du se en liste over alle de køreplaner, der er i høring. Hvis du ikke kan finde din rute på listen, er der ingen væsentlige ændringer på ruten, og den er derfor ikke i høring. Selvom ruten ikke er i høring, kan der dog være enkelte nødvendige køretidsjusteringer i køreplanen.
Klik på ruten for at læse om ændringerne og indsende din kommentar.
Se hvordan dine personoplysninger behandles i Midttrafiks privatlivspolitik
515: Ringkøbing - Tim - Vedersø
Ruteføringen ensartes, så byerne Hee, Tim, Vester Tim, Stadil og Vedersø bliver betjent på alle afgange. I Ringkøbing kører alle afgange via Vasevej, dog undtaget afgangen fra Ringkøbing kl. 6.45 og fra Vedersø kl. 6.05.
Røgind og No bliver betjent morgen og eftermiddag, hvor tiderne er koordineret med ringetider på Hee Skole og Tim Skole.
Hjemkørsel fra Ringkøbing mod Vedersø kl. 16.10 foreslås på grund af svag benyttelse ændret til Flexbus.
Se høringskøreplan 2026/2027 (PDF)