Gratis busbillet til Skanderborg AGF Håndbold hjemmebanekampe
Aarhus Kommune tilbyder i samarbejde med Midttrafik gratis bybus til Skanderborg AGF Håndbold hjemmebanekampe i Djurslands Bank Arena i Kongelunden. Der er tale om et forsøg, som forventes at vare frem til sommeren 2027.
Med forsøget ønsker Aarhus Kommune bl.a. at undersøge, om gratis busbilletter kan få flere til at tage bussen til kulturelle arrangementer, så der bliver plads til flere i trafikken.
Det betyder, at hvis du har billet til en Skanderborg AGF Håndbold hjemmebanekamp i Djurslands Bank Arena, har du mulighed for at komme frem og tilbage med en gratis busbillet. Den gratis busbillet gælder til alle bybusserne i Aarhus.
Betingelser for brug af busbilletten
- Du skal have en gyldig billet til SAH hjemmebanekamp i Djurslands Bank Arena den pågældende dag
- Billetten gælder til alle bybusser i Aarhus fra 3 timer før kampen starter til 2 timer efter kampen er slut
- Billetten gælder IKKE til Letbanen, regionale busser, lufthavnsbusser, DSB og GoCollective tog
- Billetten er kun tilgængelig i Rejsebillet-appen
- Voksne og pensionister kan gratis tage to børn under 12 år med (børn under 12 år skal ikke tilføjes på billetten)
- Vis billetten i Rejsebillet-appen sammen med din billet til kampen til kontrolløren ved kontrol
- VIGTIGT! Du kan ikke rejse gratis med bybusserne uden at hente den gratis billet i Rejsebillet-appen
Sådan henter du busbilletten
- Vælg datoen for kampen herunder og tryk på linket til billetten
- Linket skal åbnes fra en telefon, som Rejsebillet-appen er installeret på
- Hvis du ikke allerede har Rejsebillet-appen, skal du hente den og oprette en bruger
- Indtast rabatkoden og 'køb' billetten til 0 kr. Bemærk, at billetkøbet skal gentages, hvis du skal bruge flere gratis billetter
- Billetten er gyldig i appen fra tre timer før kampen til to timer efter kampen er slut
Linket skal åbnes fra en telefon, som Rejsebillet-appen er installeret på.
Brug rabatkode: SAH0406
Link til billetterne tilføjes løbende.