Handicapkørsel

Handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for borgere i Region Midtjylland, der er svært bevægelseshæmmede og blinde/svagtseende. 

Handicapkørsel omfatter kørsel til alle formål. Fx besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter.

Turen skal bestilles senest to timer før, du ønsker at blive hentet.

headline here
Godt at vide
  • Du kan bruge handicapkørsel alle ugens dage kl. 6.00 - 24.00. Der er specielle bestillingsfrister for ture til 24. og 31. december
  • Du bliver kørt i taxa, liftbil eller personbil
  • Bestil turen til den tid, du senest skal være fremme (du kan være fremme op til 30 min. før), eller
  • Bestil turen til den tid, du ønsker at blive hentet (tidspunktet kan blive -15/+45 min. ift. dit ønske)
  • Du får oplyst dit afhentningstidspunkt ved bestilling (bilen kommer -5/+20 min. ift. det oplyste tidspunkt, og du skal stå klar, når bilen kommer)
  • Der kan være andre kunder med bilen, derfor kan turen blive lidt længere (og tage op til dobbelt så lang tid) end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.
  • Kørslen er fra gadedør til gadedør i gadeplan og omfatter kørsel til alle formål. Fx besøg hos familie, indkøb og kulturelle aktiviteter*

*) Ved kørsel til behandling eller terapi fx hos lægen, hospitalet og fysioterapeut skal du kontakte din hjemkommune eller region for at høre, om de dækker din kørsel. Hvis de ikke dækker din kørsel, kan handicapordningen bruges.

Se folder om handicapkørsel (pdf)

Hvem kan bruge handicapkørsel?

Handicapkørsel visiteres af din kommune. Når du er visiteret, har du ret til 104 enkeltture pr. kalenderår (borgere i Aarhus kommune har yderligere 21 ture til brug internt i kommunen). Ubrugte ture kan ikke overføres til nyt år. Pr. 1. januar får du på ny 104 ture, og i Aarhus 104 + 21 ture.

Hvis du har behov for fx gratis ledsager, hjælpemidler eller lav vogn, kan du ansøge din kommune om det. I nogle kommuner kan der også visiteres til trappemaskine.

Hvis du som kunde ikke har brugt din handicapkørsel inden for de sidste 3 år, skal du forny din kørselstilladelse hos visitationen i din kommune. 

Velkomstbrev

Når du er blevet visiteret til Handicapkørsel af din bopælskommune, vil du modtage et velkomstbrev med de vigtigste informationer. Velkomstbrevet udsendes af Midttrafik og leveres i e-Boks. Er du fritaget for Digital Post, kommer brevet automatisk pr. post.

Handicapkørsel på Samsø

headline here
Pris og betaling

Pris

Du betaler minimum 35 kr. og kan for dette beløb køre op til 10 km. Herefter koster turen yderligere 3,50 kr. pr. km op til 100 km. Prisen for rejser over 101 km er 12 kr. pr. km, hvis turen udføres af en Flextrafik-bil.

Hvis I er flere, der bestiller sammen (samme start- og slutadresse), betaler I fuld pris for én person og får 50 % rabat på medrejsende (maks. to stk.). Du kan gratis tage op til to børn (under 12 år) eller en visiteret ledsager med. I alt må I være fire personer på turen. Læs mere om "antal gæster" her

Når du bestiller en tur, får du oplyst, hvad egenbetalingen er.

Betaling

Du kan betale på følgende måder:

  • Betaling ved online bestilling
    Du kan bruge Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Vpay, MasterCard, MaestroCard og JCB kort, når du bestiller din tur online eller via app.

    Hvis der ikke er dækning på dit betalingskort, vil du modtage en faktura via e-Boks. 

  • Betaling i bilen
    Du kan betale med VISA, MasterCard eller kontanter i bilen, når du bestiller din tur.

  • Månedsfakturering
    Månedsfakturering kan både bruges, når du bestiller online, via app og telefonisk.

    Med månedsfakturering modtager du en faktura, hvor alle dine udførte ture for den seneste måned fremgår. Du har mulighed for at tilmelde dine betalinger til betalingsservice, så betalingen fremover foregår automatisk.

    Du kan tilmelde dig månedsfakturering ved at udfylde denne formular eller ved at ringe til Midttrafik på tlf. 87 40 83 00 (tast 1) på hverdage mellem kl. 9.00 – 15.00. 

    Se spørgsmål og svar om månedsfakturering

headline here
Sådan bestiller du (app, online, telefon)

Turen skal bestilles senest to timer før, du ønsker at blive hentet.

Du kan bestille rejser på tre måder:

1. Bestil i app

2. Bestil online

3. Bestil pr. telefon

Ring på tlf. 87 40 83 00 (tast 1) alle ugens 7 dage kl. 8.00 - 16.00.*  

Når du bestiller pr. telefon, kan du kun betale med kontanter til chaufføren. Der gives tilbage op til nærmeste 100 kr.  

Ved bestilling skal du oplyse:

  • Navn og telefonnummer, som chaufføren kan kontakte dig på
  • Nøjagtig start- og slutadresse, samt kommune og postnummer
  • Det tidspunkt, du ønsker at blive hentet eller være fremme på
  • Antal personer, maks. fire
  • Om du medbringer bagage. Chaufføren yder hjælp ved ét stk. bagage maks. 11 kg
  • Medtager du mere end ét stk. bagage, er prisen pr. bagage den samme som prisen for en medrejsende
  • Om du medbringer hjælpemidler, fx rollator eller kørestol

Se bestillingsfrister herunder.

Du kan bestille ture maks. 14 dage frem.

Behandling af personoplysninger (Midttrafiks privatlivspolitik)

* Du kan bestille ture online hele døgnet.

Frister for bestilling

App og online
Du kan bestille din tur i app og online hele døgnet indtil to timer før, du ønsker at blive hentet. 

Hvis du skal rejse i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00, skal du bestille din tur senest kl. 23.00 dagen før.

Telefon
Du kan bestille din tur pr. telefon mellem kl. 8.00 - 16.00 indtil to timer før, du ønsker at blive hentet.

Hvis du skal rejse i tidsrummet kl. 6.00 - 8.00, skal du bestille din tur senest kl. 16.00 dagen før.

Tilmeld dig sms-påmindelser

Hvis du ønsker at modtage en sms-påmindelse 24 timer og 15 minutter før, du bliver hentet, kan du selv slå det til under "Min bruger" på midttrafik.flextrafik.dk eller i Flextrafik app.

Hvis du plejer at bestille din tur pr. telefon, kan du give os besked om, at du ønsker sms-påmindelser, næste gang du ringer og bestiller en tur.

Rejser over 100 km og i en anden region

Hvis du skal køre med handicapkørsel, og din tur er mere end 100 km lang, eller du skal køre internt i Region Sjælland, gælder nogle særlige regler.

Læs mere om rejser over 100 km her

Faste ture

Ønsker du at lave en aftale om faste ture, skal du ringe til Midttrafik på hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 1). 

Du kan bestille faste ture året ud.

headline here
Afbestilling

Frister for afbestilling

Du skal afbestille din handicapkørsel senest én time før det aftalte afhentningstidspunkt. 

App og online

Har du bestilt din handicapkørsel på app eller online, kan du afbestille samme sted.

Telefon

Har du bestilt din handicapkørsel pr. telefon, skal du afbestille din tur ved at ringe til os på tlf. 87 40 83 00 (tast 4).

Du kan ringe til os og afbestille alle dage mellem kl. 6.00 - 1.00. Oplys det telefonnummer, som du brugte til din bestilling.

Hvis du udebliver fra din bestilte tur, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.

headline here
Forsinkelse og rejsegaranti

Du bliver hentet mellem 5 minutter før og 20 minutter efter det aftalte tidspunkt.

Hvis bilen ikke kommer inden for dette tidsrum, kan du kontakte os på tlf. 87 40 83 00 (tast 0) alle ugens dage kl. 6.00 - 1.00.

Husk at have CPR-nummer klar, når du ringer.

Hvis du udebliver fra din bestilte tur, og vi har kørt forgæves, bliver de øvrige ture på den pågældende dag slettet.

Mere end 20 minutter forsinket?

Hvis din tur er mere end 20 minutter forsinket, kan du bruge vores rejsegaranti.

Læs mere om rejsegarantien her

headline here
Rejseregler

Bagage

Det er gratis at medbringe bagage, men vejer bagagen over 11 kg, skal du selv kunne løfte bagagen ind/ud af bilen. Husk at oplyse dette ved bestillingen. Ønsker du at medbringe mere end 1 stk. bagage, skal du oplyse det ved bestillingen. Der betales samme pris for ekstra bagage, som der betales for en medrejsende gæst.

Barnevogn og autostole

Du skal selv medbringe en autostol eller selepude til dit barn (under 135 cm), så barnet kan spændes forsvarligt fast under kørslen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.

Dyr

Små dyr i tasker/transportkasser må medbringes, hvis de ikke optager en plads i bilen. Du skal ringe ind til Midttrafik og bestille din tur, hvis du ønsker at medbringe et lille dyr i taske/transportkasse. Service- og førerhunde medtages.

Flere personer i samme vogn

Handicapkørsel er en samkørselsordning. Det betyder, at der kan være flere med i vognen, og at turen kan være længere end den direkte vej fra A til B. Du betaler altid kun for den direkte vej.

Færgeoverfart

Kørsel på øer med kollektiv trafik:

  • Samsø: Kunden forlader bilen og overfart sker for kundens egen regning og egen hjælp.
  • Fanø: Kunden bliver siddende i bilen og kommunen betaler for overfarten.
  • Fur/Venø: Kunden bliver siddende i bilen og kommunen betaler for overfarten.

Øer uden kollektiv trafik: 

  • Kunden køres til færgen og skal selv sørge for videre transport. F.eks.: Tunø, Endelave, Anholt og Hjarnø.


Gæster

Mod betaling kan du tage venner og familie med. Du kan maksimalt tage to betalende gæster med. I må i alt være tre inkl. dig selv.

Er du visiteret til gratis ledsager, eller har du to gratis børn (under 12 år) med, må I være op til fire personer på turen inkl. dig selv.

Læs om priser for gæster

Hjælpemidler

Vi medtager gerne hjælpemidler, fx rollatorer, manuelle og elektriske kørestole. Vi tager højest to manuelle kørestole eller to hjælpemidler med pr. tur. Dog kan der maks. medtages én elektrisk kørestol eller crosser pr. bestilling. Vi kan af sikkerhedsmæssige grunde ikke medtage benzindrevne crossere.

Alle hjælpemidler skal kunne fastspændes i bilen. Det betyder fx, at din crosser skal have ”øjne/kroge” som bespændingerne kan sidde fast i.

Hvis du ønsker at medbring en crosser og en (el-)kørestol, skal du ringe ind og bestille din tur på 87 40 83 00 (tast 1).

Kørestol

Din kørestol må maks. måle 80 cm (bredde) x 140 cm (længde), og den samlede vægt for dig og kørestolen må ikke overstige 300 kg. Kørestolen skal også kunne fastspændes under kørslen med sikkerhedsselerne i liftvognen. Hvis kørestolen ikke kan fastspændes med liftvognens sikkerhedsseler, kan Midttrafik ikke tilbyde kørslen.

Kørsel med liftbiler

Det er chaufførens opgave at betjene liften på vognen. Medbringer du elektrisk kørestol eller el crosser, skal du selv manøvrere ind og ud af vognen, samt til og fra. Er du ikke i stand til dette, skal du medbringe en ledsager, som kan hjælpe. I de tilfælde hvor hjælpemidlet nemt kan betjenes bag på stolen med et skubbehåndtag, kan chaufføren hjælpe ind og ud af vognen, samt til og fra. Chaufføren har ansvaret for, at elektroniske kørestole, el crossere, kørestole og kørestolsbrugere er spændt fast.

Løbehjul/el-løbehjul

  • Kan el-løbehjulet/løbehjulet foldes sammen, kan det medtages som normal bagage. Det må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm.
  • Kan el-løbehjulet/løbehjulet ikke foldes sammen sidestilles det med en cykel og kan ikke medbringes.


Trappemaskine

Du kan tilkøbe løft med trappemaskine mod en egenbetaling på 250 kr. pr. løft. Tilkøb af løft med trappemaskine betales på samme måde som egenbetalingen på turen – enten kontant betaling til chaufføren eller via månedsfakturering, som du skal være oprettet til. Herudover betaler du almindelig egenbetaling for turen. 

Du kan bestille din rejse med trappemaskine senest en hel hverdag før din tur og og maks. 14 dage frem i tiden. Bestil din tur med trappemaskine på alle hverdage mellem kl. 8.00 - 16.00 på tlf. 87 40 83 00 (tast 1). Du kan ikke bestille tilkøb af trappemaskine den 24. og 31. december.

Læs mere om befordring med trappemaskine